Jeg har lige lidt flere billeder til jer fra Northside festival:

Mette Lindberg gør sig klar til eftermiddagens TAGT koncert, og udvælger dagens outfit.

Har en svaghed for slidte flightcases, især nogle der står Kasabian på ;)

45 min afsat til Eagles of Death Metal var altså for lidt…

Totalt starstruck over en samling guitarer…

Fik luret Stone Roses’ setliste, og glædede mig kun endnu mere til koncerten senere! Men øv, øv øv. Det var frygteligt. Virkelig forfærdeligt, som i, at jeg ville ønske at aldrig have hørt den.

Jeg har virkelig stor respekt for Stone Roses, og synes især deres første plade er en genistreg! Men jeg vil lade det blive ved det, for de er godt nok ikke de samme længere.

De havde barrikaderet sig totalt backstage med nedrullede persienner, og vagt foran væggen mellem deres to vogne, så tænkte, at de nok var i gang med at lade op til noget helt fantastisk… Det var de så ikke ;)

For det første havde forsanger Ian Brown bare en vildt ærgerlig attitude på scenen, som på ingen måde stemte overens med, at han rent faktisk ikke kan synge længere (jeg tror ikke han ramte én eneste tone korrekt? Pinligt). Desuden var han klædt i det grimmeste 90′er hiphip tøj (med rhinstene på de store baglommer!?), og resten af bandet var i en slags retro-ish polyesterskjorter -det er bare ikke rock n’ roll, ha ha ;) Og det mindede desværre også visuelt om et band, der ikke havde fingeren på pulsen (ikke engang deres egen!) længere. De virkede som en flok gamle mænd, der kun var in it for the money -og det kan man altså sagtens mærke!

Gaffa gav koncerten én stjerne, og jeg må erklære mig helt enig. Og den ene stjerne får de kun, fordi de engang skrev musikhistorie.

Til gengæld var Kashmir som vanligt forblændende gode med deres “The Good Life” album, og de trak vist de fleste publikummer over til deres koncert (og jep, vi forlod også Stone Roses før tid, for at få en god plads…).

Garbage var for grineren. Jeg bryder mig ikke specielt om musikken, men Shirley Manson er altså bare så 90′er cool at det gør helt ondt -og hun ligner totalt sig selv fra back in the days!!

Malk de Koijn leverede også en fantastisk koncert! Selvom jeg ikke er til hiphop kunne jeg slet ikke undgå at blive fanget ind i deres fascinerende univers og deres finurlige lyrik -mere af det tak!

Noel Gallagher led lidt samme skæbne som Ian Brown. Totalt dårlig attitude, men det var jeg mere forberedt på. Ikke at det gør det ok, men man ved jo bare, at han kan være pænt nederen (til gengæld er han så talentfuld). Han talte sjældent mellem numrene, og da publikum ikke rigtigt kendte dem, betød det massiv stilhed til tider. Og det sætter altså en dæmper på en koncert.

Folk livede først op til sidst, da han spillede Oasis’ “Don’t look back in anger”, og der nåede koncerten så også et fantastisk niveau, hvor man virkelig fornemmede publikums engagement. Bare ærgerligt at det var sidste nummer + at det jo ikke var hans eget solomateriale folk rykkede på -som han jo egentlig kom for at levere ;) Lidt charme ville dog ikke have skadet hverken ham eller koncerten…

Paparazzi’er den på Hives…

Sejt artwork bliver produceret.

Farvel Northside. Vi ses HELT sikkert til næste år. Pt. Danmarks bedste festival, punktum. Men ps. må man ønske lidt shops til næste år, f.eks. med secondhand? I need my shopping AND my music ;)

My final snapshots from the Northside Festival.

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Hermed videoen fra weekendens Northside Festival hvor I skal lægge særligt mærke til starten, hvor fantastiske Eagles of Death Metal dedikerer deres bedste sang (efter min kærestes og min mening, hæ) til os. Jeg bliver virkelig helt genert over at se videoen, men synes alligevel I skulle se den, nu jeg jo har skrevet om det. Lyden er frygtelig, da den jo er filmet fra siden af scenen, så husk at høre originalen ;)

Masser af kærlighed til Jesse Hughes <3

Lyn og lyn ;)

Here’s the video from the weekend’s Northside Festival, where amazing Eagles of Death Metal dedicates “I Only Want You” to my husband and me.

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

En anden koncert jeg havde glædet mig rigtig meget til, var med svenske “The Hives”. Jeg har været fan i årevis, men har aldrig fået hørt dem live (og det på trods af, at de er kendte for at levere nogle ret sublime live-oplevelser).

Jeg er ikke nødvendigvis den store fan af “sceneuniformer”. Det bliver hurtigt lidt boyband-agtigt, f.eks. hadede jeg Coldplays “franske revolutionskostumer” under deres 2009 tour. Men når et garagerockband med så meget selvironi for det første går rundt backstage i sorte skinny jeans og sorte bikerjakker, og så går på scenen i kjole og hvidt, så ELSKER jeg det. Det er sgu sejt. Og sjovt.

De har faktisk altid matchende sorte og hvide outfits på, både på scenen og backstage. Lige pt. er det som sagt bikerjakker backstage, men det har også tidligere været hvide bomberjackets med navn bagpå, og før det sorte t-shirts med navn foran. Faktisk er deres roadies også klædt ens, pt. er det sorte ninjadragter! Det er så gennemført :)

Forsanger Howlin’ Pelle Almqvist er en ualmindeligt karismatisk frontfigur fra bandet, og han har helt sikkert luret nogle Jagger-moves af i tidernes morgen. Faktisk lyder det på ingen måde som et garagerock-band jeg har beskrevet, men det er netop kontrasten mellem musikken og så deres performance der er helt genial.

Koncerten skuffede bestemt ikke, og Almqvist er den fødte performer -og det gør altså meget for en liveoplevelse. Nogle kunstnere mener tilsyneladende, at de kan forholde sig totalt tavse eller være direkte ucharmerende under koncerter, fordi de “vil lade musikken tale”. Den køber jeg ikke. Jeg vil også mærke musikeren bag værkerne, ellers kunne jeg lige så godt købe en liveplade. Noel Gallagher, lytter du? Ha ha ;)

Man må sige, at publikum virkelig kunne mærke Almqvist, så hvis ikke man blev revet med, var det ens egen skyld.

Jeg kan bedst lide pladerne “Veni Vidi Vicious” og “Tyranosaurus Hives” hvor nedenstående sang er fra. Det er altså virkelig god nyfortolket garagerock -igen med lidt 60′er detaljer. All-time favourite er nok denne. Men husk lyden er elendig på Youtube, så køb musikken i stedet ;)

The Hives played and performed an amazing concert at this years Northside festival. I’ve been a fan for a long time, and finally got to experience them live -and wasn’t disappointed, they rocked!!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Jeg vil ikke fortælle om alle bands og koncerter jeg hørte på Northside, men nogle få var så fantastiske, at jeg er nødt til at skrive om dem (og en enkelt så frygtelig, at jeg faktisk også er nødt til at skrive et par ord om den).

Men nu først det gode. Det bedste. Det mest fantastiske.

Eagles of Death Metal!

Klart den koncert jeg havde glædet mig mest til på Northside. De spillede på Roskilde i ’09, og det var slet ikke nok. Havde glædet mig til at høre dem igen lige siden!

Forhistorien til dem er, at de blev dannet i ’98 af Jesse Hughes (som i dag er forsanger) og en af mine store musiske helte, den “røde Elvis” Josh Homme (Queens of the Stone Age + Them Crooked Vultures), som stadig er inde over bandet, der også tæller livemusikere.

Den officielle historie er, at en af deres venner ville introducere Homme til dødsmetal, og spillede en sang med polske “Vader”, som han argumenterede for, var indenfor dødsmetal-genren. Homme konstaterede, at de i så fald måtte dødsmetallens svar på “Eagles”, altså en rimelig light-udgave af genren, ha ha ;) Hughes legede videre med ideen om, hvordan et mix af “Eagles” og dødsmetal ville lyde, og rygterne ville vide, at det var her ideen til bandet opstod.

Personligt synes jeg nu hverken der er “Eagles” eller dødsmetal over bandet, men en god del garagerock blandet med skønne referencer til 60′erne især. Hvis man f.eks. er til Volbeats nyeste plader, men godt kan leve uden dobbeltpedalen, og den lettere råbende vokal, så er det ret spot on :) I øvrigt har personer som Dave Grohl og Jack Black (?) også været med i projektet.

Hughes overvejer trøje, men endte med at sporte tourtrøjen. Han var ellers i cool sort inden han skiftede ;)

Eftermiddagens sætliste.

Hughes har også en ting for lyn, ligesom mig, både på tatoveringer og guitar ;) Og hey, læg lige mærke til, at der står “Josh”. Desværre var han ikke med på touren.

Og som allerede skrevet peakede min festival da de dedikerede nedenstående nummer til min kæreste og jeg <3 Hvis I ikke kender dem, og er til oldschool r n’r, så tjek dem ud! Og husk at give dem et par gennemlytninger, både i gode høretelefoner, og i højtalere, for at få alle aspekterne i musikken med. Hør f.eks. dette nummer (omend Youtube-lydkvaliteten aldrig er fantastisk).

PS. Så lavede Jesse Hughes den sejeste tatovering til min kæreste, hvor mit lyn indgår i et motiv til ham. SÅ cool, jeg er vildt misundelig, ha ha ;)

Eagles of Death Metal is one of my favourite bands, and they did an amazing job at the Northside Festival! If you don’t know them you should check them out (if you’re into sixties-inspired garage). They were really sweet and cool, and I seriously felt like a teen when they dedicated a song for my boyfriend and me. Lots of love, and hope they’ll be back in DK soon.

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

Ganske tilfældigt var både Mette og jeg i pailletshorts i lørdags. Hendes krævede dog en anelse mere mod end mine:

Mettes er fra by Malene Birger, og kan faktisk købes lige her, hvis nogle skulle have lyst til at prøve looket af.

Hun var all-gold på scenen, og det fungerede jo selvfølgelig perfekt til hende. Her er hun backstage, lige inden hun skal på:

Og her spiller hun, og resten af The Asteroides Galaxy Tour, solen frem på Northside :

Both Mette and I were wearing sequin shorts on Saturday. However, hers was a bit more flashy than mine. They’re from by Malene Birger btw. She looked really awesome!

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook