
Jeg har gået og skrevet på dette indlæg de seneste dage i mit hoved, og nu tror jeg det er klart til at komme på skrift.
Den seneste tid har der været en del fokus på modeblogpriser, og hele 3 afstemninger om den bedste modeblog, har set dagens lys.
Der har været meget debat om, hvilken afstemning der er den bedste, mest autentiske, fair osv. Er det de to hvor to forskellige magasin-jury’er har udvalgt nogle blogs efter ukendte kriterier, eller er det den 3. som er oprettet af 2 modebloggere?
Helt ærligt, så synes jeg den er lidt speget på begge sider, hvis jeg skal forsøge at se det lidt objektivt. Det er klart ikke cool at et magasin nærmest udelukkende nominerer nuværende og tidligere venner af huset + ansatte, omvendt klinger det måske også tilsvarende hult, at to store modebloggere, der ikke er nomineret til noget, opretter deres egen afstemning for netop større modeblogs?
Men hvorfor overhovedet al den snak om at være bedst? Den bedste modeblogger i den bedste afstemning. Der går meget konkurrence i den, og kan/skal den konkurrence nogensinde vindes, med mindre man sætter nogle helt konkrete mål op (og har man så overhovedet lyst til at passe ned i sådan en kasse?)?
Er der alligevel noget om snakken om, at vi modebloggere har et kæmpe behov for officiel anerkendelse til at pleje vores i virkeligheden skrantende selvværd? I fucking hope not!! Men jeg kan et eller andet godt forstå, at udeforstående ville fristes til at tænke sådan lige nu.
Jeg er dog en af dem, der kan tale af en smule erfaring, da jeg både er nomineret til to af priserne i år, og tilmed var så heldig at vinde en Costume Award sidste år for bedste modeblog (pga. af fantastiske jer!!).
Ang. førstnævnte, så sætter jeg stor pris på jeres stemmer begge steder, og er lykkelig hvis I kan lide mit arbejde med bloggen. Den var her ikke uden jer <3 Det har jeg dog mere lyst til at fortælle jer i hverdagen, og ikke kun når der er afstemninger.
Ang. sidstnævnte, hvad fik jeg ud af at vinde dengang? Jeg fandt ud af, hvor dedikerede og gennemført fantastiske læsere jeg har. Godt nok vidste jeg jo, hvor meget I plejer at bakke mig, og mine projekter op i hverdagen, men det stykke arbejde I gjorde med den afstemning, det gør mig faktisk stadig rørt at tænke på i dag. Jeg var sgu oppe mod nogle hardcore blog-ladies dengang.
Det var egentlig ikke så meget det at vinde noget, men at se jeres vilde opbakning der sort på hvidt. Det var det bedste! Og af samme årsag sidder mindet stadig på min header (lidt endnu, ha ha).
Men kunne hvilken som helst anden end Costume ikke have afholdt den afstemning så (set i forhold til, at hele 3 har meldt sig på banen denne gang)? Jo. På den måde er der ingen forskel mellem afstemningerne (andet end hvilke nominerede man er oppe imod). Jeg har ikke samarbejdet med arrangøren efterfølgende (men har heller ikke selv gjort noget aktivt for dette). Jeg ved ikke hvor meget vinderen af sidste års læserbestemte pris i den anden modeblogpris (der jo også var dengang) har samarbejdet med arrangørerne/samarbejdspartnerne efterfølgende, men læste derimod, at hun blev vraget til at repræsentere prisen i Go’ Morgen tv dengang.
Så med udgangspunkt i samarbejdet på den måde, kan jeg ikke få øje på, at der er forskel på afstemningerne, igen, andet end hvem man er nomineret sammen med.
Måske folk indenfor modebranchen kan få øje på forskelle, hvis vi taler f.eks. brandvalue, men det kan jeg jo ikke udtale mig om.
Så tilbage til min indledning. Hvilken afstemning er så den bedste, mest autentiske, fair osv.? I virkeligheden nok ingen af dem. Men er det vigtigt?
Jeg er beæret over hver gang nogen tænker på mig, f.eks. i forbindelse med en nominering. Det betyder ikke, at jeg dermed deponerer min hjerne, og kritiske sans, hos dem der nominerer mig, og at de kan købe mig med smiger og goodies (hvis altså der var det, ha ha). Af samme, og flere, årsager deltager jeg heller ikke ret ofte i diverse events (og heller ikke pre-eventet for modeblogprisen), lige så vel som jeg heller ikke nødvendigvis falder på halen over at modtage en pr-gave. Sådan håber og tror jeg de fleste modebloggere har det.
Jeg tror dog stadig det er vigtigt at beholde sin ydmyghed omkring alt, og holde fokus på den gode intention i det hele. For den har vi alle, det er trods alt de færreste der vågner op om morgenen, og tænker på, hvordan de kan være et størst muligt røvhul ;)
Der er helt sikkert gode og sjove intentioner bag alle afstemningerne og nomineringerne. Og de har alle min fulde opbakning og respekt. Klart, det er plads til forbedringer og refleksioner, sådan vil det atid være alle steder -også herinde ;)
Some refections on blogawards. Sorry, got a bit carried away, and it go too long to translate :(
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook





































23. september 2012 kl. 11:02
Dejligt indlæg. Du har sat ord på meget af det jeg har gået og tænkt over siden alt det her startede. Jeg undrede mig selv rigtig meget over Eurowomans liste, da jeg så den.. Men jeg har også haft det lidt ambivalent med hele det der ‘modeblogrevolutionen’ – mest på grund af navnet måske.. Revolutionen? Meh. Og hvis jeg køber deres ordvalg – er en semisuspekt liste på Eurowoman nok til, at man vil starte en revolution? Er blogging ikke lige præcis noget vi gør for os selv? Og er det ligepræcis derfor ikke ligegyldigt hvor/om man er nomineret? Kan da godt se, at et skulderklap fra ens læsere (á la det du fik sidste år) er fedt. Selvfølgelig er det det. Men det er den der ene, søde kommentar på en mandag morgen altså også. Jeg synes måske bare at blogland skal tage en chill pill og glæde sig over de læsere, der er så søde at kigge forbi og kommentere til hverdag..
23. september 2012 kl. 11:20
Enig, men det synes jeg nu også de fleste bloggere gør -altså tager det stile og roligt. For vi ved jo godt, at det i høj grad jo netop er kommentaren mandag morgen der tæller, som du selv skriver :)
23. september 2012 kl. 11:09
Det er en spændende debat, men jeg tror, jeg har opfattet motivet for Kia og Jeanetts initiativ anderledes. For det første skal der med det ikke tages noget fra det flotte i, at du vandt Costumes pris sidste år – jeg stemte på dig og syntes, det var fuldt ud fortjent, at du både var nomineret og, selvfølgelig, vandt. Jeg tror bare ikke, det handler om, at bloggerne vil bekræftes i, hvor fantastisk dygtige de er, men mere at de godt lige vil urinere et territorium af, som det øvrig modeland indtager uden helt at have blik for det (de er i hvert fald sparsommelige i deres begrundelse for, hvorfor de netop udpeger de givne blogs). Jeg mener absolut ikke, at modebloggere skal være urørlige – I har jo (og yeih for det!) fået en ret fremtrædende placering i modebilledet, men det er problematisk, hvis den pludselig bliver betinget af den lidt indspiste verden, hvor man er afhængig af bestemte kontakter osv. Modebloggernes force er jo netop deres uafhængig- og selvstændighed, der gør jer så troværdige. Derfor kan jeg godt frygte, at selvom de nominerede bloggere selv er helt sagesløse, kommer vi læsere nemt til at forbinde dem med noget lidt shady, når de nu tilfældigvis har en relation til den/dem, der vil præmiere dem. Derfor synes jeg absolut, de to bloggeres initiativ er prisværdigt (høhø ;)), fordi de markerer sig på et område, der er deres. Og jeg fornemmer absolut ingen irriterende selvretfærdighed i det, men blot et ønske om selv at have indflydelse på det, der også er deres. I den forbindelse synes jeg også, det virker oplagt at nominere som de har gjort – det er da foregået ud fra en logik, selv et barn kunne forstå. Så jeg opfatter det altså ikke helt så meget som et oprør, som en fair tilføjelse, der viser deres interesse og engagement i jeres bloggerverden.
Med det sagt ønsker jeg vinderne både af den autonome blogger-pris og de etablerede modeblogger-prise lige stort tillykke! :)
23. september 2012 kl. 11:12
Okay, med “Modeblog-revolutionen” bevæger vi os selvfølgelig lidt længere på dramaskalaen end til leverpostej, og jeg synes ærligt, det er lidt barnligt, men trods kriger-titlen mener jeg bare ikke, revolutionen er så voldsom (eller revolutionær ;)).
23. september 2012 kl. 11:25
Men er vi så overhovedet bedre end magasinerne? Jeg kan da tydeligt huske i starten, hvor de ikke ville lukke os ind i deres verden. Nu er situationen nærmest omvendt, og det synes jeg egentlig ikke er specielt charmerende. Måske vi i stedet skulle invitere dem glædeligt indenfor, og hjælpe dem med at forstå vores verden?
Og jeg er i øvrigt helt sikker på, at der indenfor de næste 14 dage kommer en udspecificeret liste fra EW’s modeblogpris, om hvad de forskellige blogs er nomineret i. Det stod i hvert fald i den mail jeg modtog som nomineret.
At den uspecificerede liste slap ud før tid er ikke specielt smart, da den skaber en del forvirring, men det har de nok lært til næste gang nu :)
23. september 2012 kl. 12:07
hear, hear Camille!
23. september 2012 kl. 15:48
Det handler for mig absolut ikke om at ekskludere den etablerede modebranche og give dem igen af “samme skuffe”. Jeg tror dog ikke, vi kommer udenom, at et tæt samarbejde i hvert fald ville kræve umådeligt klare linier, for at bloggerne ikke skulle miste deres troværdighed, men det er så en anden (og interessant) diskussion. Det, der på mig virker som om, at den professionelle modebranche har bevæget sig ud på fremmed territorium er, at kriterierne for deres nomineringer er så uklare. Det er helt fint, at de ikke vælger de, ud fra læsermængden, populære blogs, men så kræver det en specificering af, hvorfor de så subjektivt vil hylde lige præcis den og den blog. På de to bloggeres initiativ er udgangspunktet for nomineringerne letforståelige og demokratiske, fordi de består af de populæreste blogs på Bloglovin. Og når det nu handler om noget, der er så læserbetinget, synes jeg, det er oplagt også at lade nomineringerne være læserstyrede. Der hvor filmen ligesom knækker for mig, er i den attitude navnet på “bevægelsen” udtrykker. Det havde været så meget federe at lykønske de nominerede i de øvrige priser og så tilføje denne pris som et supplement. Jeg forstår ikke formålet med at kridte op til kamp, og jeg tror heller ikke, det tjener de to bloggeres initiativ, uanset hvor velment det så var. :)
23. september 2012 kl. 16:15
Jeg synes ikke nødvendigvis der skulle være et tæt samarbejde som sådan, men bare et ligeværdigt, reflekterende ét af slagsen -fra begge sider :)
Jeg synes også der burde følge noget tekst med de nominerede (og jeg aner faktisk ikke engang selv hvilken kategori jeg er nomineret i, eller hvorfor -og kan ikke få det at vide, jeg har spurgt! Det er faktisk også ret fustrerende). Men jeg er helt sikker på, at det kommer til selve eventet (der er også et pre-event, måske det allerede kommer der, men der deltager jeg så desværre ikke). Listen skulle så bare ikke være ude før -men mon ikke de også har erfaret det nu :)
Umiddelbart er jeg ikke enig i at tage udgangspunkt i Bloglovin’s tal i øvrigt. Jeg har mange læsere i den lidt ældre kategori (altså “ældre” i blogverden, dvs. over 25, ha ha), som ikke bruger Bloglovin’ osv. Og sådan er der helt sikkert mange andre der også har det.
Mange læser måske også blogs gennem Bloglovin’ for at slippe for meget dominerende reklamer på layoutet? Så har de store, kommercielle blogs jo noget af en fordel i det felt… er det så fair (hvis altså det er tilfældet, det er kun et personligt gæt)?
Min pointe er bare, at det er umådeligt svært at gøre “fair” det hele…
Men jeg synes det er fint de melder ud, at det er det de gør. Så har man i det mindste noget at forholde sig til, og det kan man jo så være enig i eller ej :)
23. september 2012 kl. 17:55
Nej, det må da i grunden være lidt mærkeligt ikke helt at kende begrundelsen eller kategorien. Men det er i hvert fald velfortjent, at du er havnet der! :)
Jeg er helt på det rene med, at Bloglovin ikke nødvendigvis repræsenterer bloggenes popularitet, men det alligevel den tætteste måde, vi kan komme en statistik. Jeg mener til gengæld ikke, det skal handle om fairness – der er jeg helt enig med dig i, at det kan det aldrig blive i denne her sammenhæng, dels fordi populariteten jo ikke er målbar. Og hvis det er hensigten med revolutions-bevægelsen, synes jeg, det er misforstået. Hvis det derimod er at give læserne et bredere udvalg, kan jeg sagtens se pointen. Det er bare så pokkers uheldigt at introducere initiativet som et oprør frem for et supplement. Nå, sikke man kan komme i gang. ;) – Men det er så hyggeligt at debattere her i dit lille bloggerhjem, som jeg holder virkelig meget af at besøge! :)
Og tillykke med din nominering, i øvrigt – hvad der end er af holdninger til disse priser, er det skide flot at blive anerkendt, hvad enten det så er af den etablerede modebranche eller os på sofaen!
23. september 2012 kl. 23:20
Tak for indsparket Anne -og dejligt du har lyst til at give dit besyv med :)
23. september 2012 kl. 12:26
Så enig! Det er herligt at du skriver et indlæg med dine tanker omkring det, så flere sider af samme sag kan belyses! Stort TAK! :D
23. september 2012 kl. 16:17
Selvtak :)
23. september 2012 kl. 12:38
Sikke et godt indlæg. Jeg synes virkelig denne diskussion er interessant, og jeg kan rigtigt godt lide dine betragtninger. Og selv om jeg synes, at modeblogrevolutionen har nogle sympatiske elementer, tænker jeg også, at ophavskvinderne kommer lidt på dybt vand, når de begynder at argumentere for, at en blog er en modeblog, hvis der er outfits på den af og til, og læserne opfatter den som moderelateret. På samme måde ville jeg blive noget overrasket, hvis din blog f.eks. lige pludselig blev nomineret til årets musikblog. Du skriver relativt ofte om musik (og gør det virkelig godt), men en musikblog er det vel lige knap? Det bliver lidt “vores kriterium for, hvad der er en modeblog, er at det er dem, flest folk læser”. Det er lidt sort for mig, må jeg indrømme.
Jeg synes også, at det bliver lidt forkert, når man begynder at påstå, at det er elitært at have andre kriterier end popularitet. Det der er populært er godt, den der siger noget andet, er snob. For mig at se svarer det lidt til at sige, at H&M (eller Føtex er det vistnok endda) har det bedste tøj, fordi det er det, flest folk køber. Det er måske bedst til at ramme den kombination af pris, kvalitet og design, som tiltaler flest folk, men det er næppe det samme som at være bedst helt generelt og overordnet. Til gengæld synes jeg, at det er helt fint, at have en præcis, hvor popularitet er kriteriet. Det kan være lige så godt et kriterium som så meget andet, jeg har bare svært ved at se det som et nævneværdigt bedre kriterium. Men det er da rigtigt fint, at det aspekt også bliver repræsenteret.
23. september 2012 kl. 16:18
Jeg er helt enig, rigtig gode aspekter af debatten du får øje på. Og nej, jeg har bestemt ikke en musikblog, ha ha ha :)
23. september 2012 kl. 12:38
JEG KUNNE IKKE VÆRE MERE ENIG!! Hvorfor handler det overhovedet om at man skal være “den bedste”?? Hvorfor handler det pludselig om at skulle konkurrere mod hinanden? Det er jo læsernes frie valg, hvilken blog de synes er bedst, og hvis der er tusind der synes at blog A er bedst og kun 100 der synes blog B er bedst – betyder det så virkelig at blog A er en bedre blogger end blog B?? Eller handler det i virkeligheden bare om smag og behag fra læsernes side?? Min blog er forholdsvis lille, og jeg har en beskeden læserskare, men de er sgu loyale overfor mig og min blog, fordi de kan lide det jeg laver, og derfor føler jeg mig som en vinder på dét punkt. Og det er i bund og grund dét, der betyder noget for mig. Som du skriver handler det jo om at bevare den gode intention og være ydmyg omkring det, og jeg synes fokus bliver drejet total væk med alt den her nominerings-snak. Jeg synes helt klart at der er nogle skide dygtige bloggere i det danske samfund (inkl. dig! ;-)), som bestemt fortjener noget credit for det arbejde de lægger i bloggen. Det er også derfor jeg har et mega ambivalent forhold til alt det her med blog-awards. Jeg tror det er fordi, jeg både som blogger som læser er bange for, at føle en form for distance til de bloggere som vinder de her awards – at nogle kunne være tilbøjelige til at udvikle en form for “stjernenykker”. Grunden til at blogs er så populært er jo fordi man herigennem demokratiserer moden (eller hvad den pågældende blogger nu skriver om) på et enormt jordnært og menneskeligt plan. Heldigvis synes jeg de fleste større blogs er enormt gode til stadig at holde begge ben på jorden, og ikke glemmer at de ikke ville have noget så langt uden deres læserskare. :-)
Kh Signe, the-clothing-rail.dk
23. september 2012 kl. 16:21
Uh, jamen det er jo en helt anden (men også interessant) diskussion, om vi overhovedet bør have sådanne awards. Det vil jeg prøve at holde udenfor denne, omend det ligger lige til højrebenet, det vil jeg give dig ret i.
Og så tror og håber jeg, at en blogger der udviklede stjernenykker ville få en kærlig hilsen fra læserne ;)
23. september 2012 kl. 13:00
Åh, jeg er SÅ enig med dig! jeg skrev en lang kommentar til én af de blogs, (har stadig ikke fundet uden om det ord skal bøjes i flertalsform på dansk vis eller engelsk vis), som startede den anden modeblogspris. Men mit indlæg bliver ikke postet. Jeg tillader mig derfor at poste det her (skrevet lidt om ifht. det du skriver)
Jeg forstår faktisk slet ikke behovet for en modeblogpris? Om den så er dårlig, uretfærdig eller mere demokratisk. Jeg synes faktisk det er en lidt ligegyldig diskussion. Ikke at jeg ikke under bloggere anderkendelse, det gør jeg skam – men den får de jo allerede i via læserne og deres kommentarer – og netop som du skriver, Camille, så blev du da naturligvis rørt over den kæmpe opbakning dine læsere gav dig sidste år. Og det er da dejligt. Jeg ville da selv blive glad for det.
Men jeg ser også den “uofficielle” afstemning, som deres måde at give den etablerede modebranche en “fuckfinger” (på en pæn måde altså – med Essieneglelak på negletipperne og Line og Jo fingerringe) – at fordi de ikke er en del af den etablerede modebranche (styret af dem, der først ensrettede modefeltet – modemagasinerne, designerne og de forskellige VIPs), så synes de det er fusket, uretfærdigt, udemokratisk, hvorledes deres prisuddeling foregår via en jury – nedsat af en af feltets stærkeste aktører.
Men jeg synes, at ved _ikke_ at ville have en modeblogpris – så ville de netop distancere sig mere fra modebranchen (hvor de altså står og svinger arrigt med lædercluthchen for at fortælle dem, hvor seriøse aktører de altså er inden for dette felt), og viser hvad der er det fede ved modeblogs. Netop ved at lave deres egen modeblogpris, viser det deres higen efter anderkendelse og en stræben efter det samme, som er i den etablerede modebranche (hvor det er et gammelt, tilbagevenden ritual med disse awards og priser).
Så mit spørgsmål er: Vil de forskellige blogs – eller vil de ikke – være en del af modefeltet?
Og jeg siger ikke, at det er forkert at ville være det – det _er_ et åbent spørgsmål. Men måske styrken ved blogs ligger i, at de distancerer sig fra den etablerede modebranche? Eller bliver modeblogs faktisk bedre og mere interessante, når de får noget anderkendelse fra den kommercielle modeverden, og når ud til flere? Jeg ved det ikke, og det er jo den samme diskussion, som når man diskuterer hvorvidt det er OK med reklamer, affiliatelinks m.m. på blogs.
Sagen er i øvrigt den, at det er rimelig nemt at afgøre, hvilke blogs der er mest læste: Et kig på bloglovin’ eller læsertal. Slut, prut. Easy, peasy. Om man så sammenstiller et højt læsertal med at det er en god blog, det er jo så en anden sag. (og et langt mere interessant debat IMO)
Selvom jeg synes at den “officielle” (eller hvad man nu skal kalde den) modeblogspris’ metode er noget sær, så er deres heller ikke 100% valid.
Den siger ikke noget om, hvilke blogs der er størst – den siger mere noget, hvem der har de mest dedikerede læsere. Det samme gør sig faktisk gældende ved den afstemning, du vandt.
Og er det partout meningen med blogs, at de skal have dedikerede, kommenterende og ikke mindst stemmende læsere? Kan man ikke have en god blog, selvom læserne ikke kommenterer så ofte? – eller er villige til at stemme på ens blog til en modepris?
Der er visse blogs, især deciderede _mode_blogs, hvis man ser på dem rent genremæssigt, så er det nogle, der har en mere professionel distance (jeg tænker b.la. på dem i Bisou-netværket)
hvor det ikke handler om dialog eller hvor dialogen ikke har første priotet. Deres æstetik læner sig også (endnu mere) op af et modemagasin. Om dette gør en god blog, kan man så være enig eller uenig i.
Personligt er det ikke den type blogs, jeg tænder på. Jeg synes i øvrigt, at der er en trist tendens til, at de blogs, som startede ud med at være meget personlige og med inddragende dialoger ofte giver afkald på deres inviterende dialog, eftersom de bliver større. (bliver de tilpasset de allerede eksisterende aktørers adfærd?) Jeg synes dog, at du, Camille, formår at holde fokus på mode (og musik) og stadig være personlig, åben og inddragende.
Så i stedet for at diskutere, hvorvidt den ”officielle” modeblogaward er retfærdig eller ej, så kunne det være interessant at diskutere, hvad der gør en god blog (det er også en diskussion man ville kunne lære mere af), og så bare give fanden i det hele – i den etablerede modebranche, og bare blogge derudaf ☺
23. september 2012 kl. 16:02
Interessante tanker synes jeg, helt bestemt! Der er ingen tvivl om, at det er et skridt på kommercialiseringstrappen at indgå i denne slags “awardshow”, og spørgsmålet er jo også, om man så vil det.
Personligt vil jeg meget gerne bygge bro mellem blogs og magasiner, for vi er trods alt alle aktører indenfor en relativt lille branche. Men det skal være et ligeværdigt forhold, og det tager tid. Men altså, min blog er jo også kun 4 år, og tænk lige hvor længe magasinerne har været her… jeg synes det er fair nok, at de lige skal lære os og vores arbejdsmetoder at kende. Rom blev ikke bygget på en dag, og jeg tror på, at vi alle kan lære virkelig meget af hinanden, hvis bare man er villig til at forholde sig refleksivt til det der foregår.
Og er helt enig. Det kunne være SÅ meget mere interessant at snakke om, hvad der så gør en god blog. Men her ville vi aldrig blive enige -heldigvis, og derfor er der jo netop så mange forskellige blogs derude.
23. september 2012 kl. 13:03
Hej Camille.
Fint med fokus på dette hele det “hvad er den mest fair modeblog-pris” og fint indlæg.
Synes dog det er lidt misvisende, at du skriver “som to store modebloggere har valgt”, eftersom det ikke er tilfældet. Tilfældet er netop det, at de har valgt ud fra hvilke blogs der har flest likes på bloglovin og dermed er det jo i sidste ende læserne der har valgt de nominerede på bloglovin.
Mvh Iben
23. september 2012 kl. 15:54
Hvor er det citat taget fra? Jeg har jo netop skrevet “oprettet” afstemning flere steder?
Men altså de har jo f.eks. opsat et kriterium, at man skulle have 1000 følgere på Bloglovin’ for at være med på listen, og derfor figurerer begge deres blogs på den. Det havde de ikke begge gjort, hvis man blot havde taget top-ti ;p
De antyder også, at de har læsertal for mange af blogs’ene, og at det også spiller ind, men officielt findes der ingen læsertal for min blog f.eks. så håber da ikke jeg er en af dem, da de tal de så måtte have er forældede/ikke korrekte. Officielt er der vel kun læsertal for BD tilgængelige, resten må siges at være gæt (jeg kan i hvert fald ikke finde nogle). Så hvis vi nu skal være ultra kritiske, så skulle man vel offentliggøre hvilke kriterier OG tal man har brugt?
Så jo, de har skam også truffet nogle (fra)valg, og pt. sidder de og kan følge afstemningen (de har netop skrevet, at over 5000 har været inde at stemme), og måske kan se også se resultatet af afstemningen (dette er dog kun et personligt gæt). Ikke at jeg det mindste tror de misbruger den info, men hvis det skal være et mere seriøst alternativ, så skulle man måske have haft nogle, der ikke selv var nominerede, til at stå for det, ellers bliver det lidt på samme niveau som magasinerne?
Og det skal altså ikke lyde som om jeg ikke kan lide hverken deres initiativ eller afstemning, men jeg prøver bare at forholde mig en smule kritisk til begge sider.
Selve min pointe er dog bare, at de er efter Costume/EW for at nominere “venner af huset” (hvilket jeg heller ikke synes er cool!!), men har selv en afstemning hvor de selv figurerer. Hvis nu reelt set, at Costume/EW synes de blogs ER de bedste (at man så kan undres/ikke være enig, det er jo fair), skal de så ikke have lov til det? Lige så vel som store modebloggere må oprette en afstemning med alle de største blogs?
23. september 2012 kl. 22:33
Alle skal have lov til hvad de vil, det er ikke et spørgsmål om det.
Det er kun et spørgsmål om at jeg synes dit indlæg virkede en lille smule farvet og som en argumentation for at eksempelvis costumes pris.
Dog vidste jeg ikke at de havde valgt at man skulle have 1000 følgerne på bloglovin for at være med, men har de ikke bare taget dem der har flest? Ved ikke om det er mig der ikke forstår det, men dem der har flest, har vel også alle over 1000?
Men er helt sikkert enig med dig i, at dem der skulle lave en sådan afstemning (hvis den skulle være helt reel), så skulle det være nogen, hvis holdning ikke var farvende i forhold til valg af blogs. Men de kan nok også være svære at finde… For hvem skulle det være :-)?
Men alt i alt er det vel fint der er begge sider .. Og har som sådan intet imod at EW og andre magasiner laver sådanne afstemninger og udvælgelser (selvfølgelig skal det ikke være venner af huset), men de mener jo at have fastsat en jury, som har nogle kvalifikationer, det gør dem kvalificerede til at vælge og fred være med det, så længe man ved det, er der jo ingenting der er hemmeligt :-)
23. september 2012 kl. 23:10
Jeg argumenterer hverken for eller imod diverse priser, men prøver at belyse forskellige problemstillinger ved dem alle.
De har taget dem der havde over 1000 følgere på Bloglovin, deraf havnede de på det noget underlige tal 35. Det ville måske have været mere logisk blot at tage de øverste 10, men igen, det kan man jo altid diskutere.
De har endvidere antydet, som allerede skrevet, at de ligger inde med læsertal for mange blogs, og det har helt ærligt undret mig en del, da der mig bekendt kun er meldt tal ud på BD blogs.
Jeg synes personligt ikke Bloglovin’ nødvendigvis er vejen frem, og måske kommercielle blogs med mange reklamer har en fordel på den liste, da en del nok tilmelder dem for at læse dem derigennem uden reklamerne, som man jo får når man scroller ned på bloggen. En ikke-kommerciel blog med en høj æstetik i layoutet vil man i højere grad læse direkte på url’en -er min teori. Det gør jeg i hvert fald selv :) Men jeg forstår også godt, at det er svært for dem at finde nogle reelle kriterier at vælge ud fra, og den Bloglovin’ liste er nem og tilgængelig.
I øvrigt synes jeg det er lidt mærkeligt, at der lige nu sidder to store modebloggere, og kan læse de kommentarer som mine læsere lægger som begrundelse for at stemme på mig. Det er da sådan lidt underligt? Jeg ved ikke om jeg får de kommentarer udleveret (det håber jeg da på), men det er ikke noget jeg har fået info omkring.
Det ville jeg nok bedre kunne acceptere, hvis det ikke havde været mine egne med-bloggere der sad og læste dem…
Men altså, det er sgu ikke nemt. Og jeg forsvarer hverken det ene eller det andet. Jeg kan se fordele og ulemper hos begge :)
23. september 2012 kl. 14:16
Jeg er taknemmelig for, at vi læsere får mulighed for at lære dig at kende, Camille. Det har en fantastisk effekt på mig som læser og gør at min lyst til at følge dig blot bliver endnu større, i det at du tillader os kende mere end blot dit klædeskab. Tak
23. september 2012 kl. 15:55
Tak Stine. Jeg synes bare tit indlæg som disse bliver ret tunge på en blog, men dejligt du kan lide det :)
23. september 2012 kl. 18:07
Undskylder på forhånd, hvis noget af dette ikke giver mening, men har haft 10 stk 8-9 årige drenge til fødselsdagsfest idag, så hjernen er tæt på kollaps :)
Nu har jeg ikke fulgt ret meget med i denne debat, da jeg er flintrende ligeglad med diverse afstemninger, priser og lign. Har det lidt svært med at stort set alt og alle kan få en pris for et eller andet idag. Hvis man ikke vinder i det ene, ikke er tilfreds med de nominerede, jamen så opretter vi bare selv en pris! Ej, vel???
Jeg er en af de “ældre” læsere, 38 år, selvstændig på 12. år og med en knægt på 9 år. Og jeg bruger Bloglovin. Dvs i den lidt “ældre” kategori ;) Og jeg læser flere forskellige blogs,(mange), af hver sin årsag.
At nominere på baggrund af at man skal have min 1000 followers på Bloglovin er lidt tyndt.Store blogs på Bloglovin er ikke nødvendigvis de bedste og mest velproducerede, vel? Mange followers er vel kun et udtryk for at man har ramt den målgruppe der læser blogs OG benytter Bloglovin?
Så lige at du ligger som nr 8, Acie nr 11 og Kling som nr 14. Og selvom du og Acie er blandt mine absolutte favoritter og super dygtige bloggere, kan vi godt blive enige om at Frk Kling er i en anden liga? Dette er bare ment som et eksempel. At de med flest læsere på Bloglovin ikke nødvendigvis er de største irl. The Sartorialist ligger som nr 28!!!!
At man så revser EW og Costume for at nominere venner og bekendte, for derefter at nominere indenfor egne rækker i Bloggers Delight, og SAMTIDIGT selv deltager, giver ikke mening i mit hoved. Så kunne man fra ledelsens side (hvis de har en sådan) have lavet en pris/nominering udelukkende for bloggere i BD. Men man kan altså ikke selv være nomineret og stå bag en afstemning samtidigt.
Skulle man have en “fair” og upartisk jury, skulle man hente forskellige fagfolk fra branchen, sammensætte en jury på kryds og tværs af alder, køn og job, som nominerede de forskellige blogs på baggrund af forskellige kriterier, ikke på baggrund af venners venner, relationer, jobs og læserantal.
De priser som Costume, EW og BD-pigerne vil uddele dækker, efter min mening, kun indenfor egne rækker. Costume kårer den bedste ifølge Costume, EW ifølge EW og BD-pigerne ifølge dem, da de vælger de nominerede der kan stemmes på. Og det er jo også rigtig fint. Det dækker bare ikke neutralt og upartisk.
Undskylder lige igen. Er ikke sikker på at den hyletone jeg har for ørerne virkelig er der, eller det er begyndende tinitus :)
God søndag herfra :)
23. september 2012 kl. 18:12
PS : tror faktisk at bloggerne selv går mere op i det her awards-hejs end læserne gør :)
23. september 2012 kl. 19:54
Det er spot on Christina – trods hyletone og kollaps-hoved så synes jeg du rammer hovedet på sømmen.
Og jeg er helt enig, jeg tænker også at bloggerne (visse, that is) går mere op i det her award-rod end vi læsere gør. Vi ved jo godt hvem vi bedste kan lide…:o)
23. september 2012 kl. 23:18
Rigtig godt indspark i debatten Christina. Du gav faktisk også mig lidt stof til eftertanke -godt gået efter en drengeføselsdag!!!
23. september 2012 kl. 22:53
Jeg stiller mig generelt undrende overfor al brokkeriet angående de priser og jeg synes, at mange blander kategorier og begreber sammen. For det første er der tale om kommercielle og sponsorerede prisoverrækkelser, der kun har reklame for øje. Her er det vel fløjtende ligegyldigt, hvem der er venner med hvem og hvorfor, for der er jo i forvejen tale om, at modebranchen meler sin egen kage. Sommetider kaldes det rygklapperi, andre gange networking… Derudover kan jeg ikke forstå dem, som beklager sig over, at nogle af de “store bloggere” ikke er nomineret. Hvis læsertal skal være afgørende ville det da være nemmere at tildele en pris til den med flest læsere. Man kan vel også være interessant (og netop derfor have gavn af et skub fremad), selvom man ikke trækker fulde huse? Det er vel netop derfor, man har hyret en jury. Alt i alt synes jeg, at man bør tage det, for hvad det er – kommercielle branchearrangementer, der skal skabe reklame og profit. Det vil være naivt at tro, at der nogensinde vil være tale om objektivitet og retfærdighed – det er benhård forretning. At nogen vælger at skabe alternative afstemninger er da også helt okay, men den småfornærmede og selvheroiske tilgang havde jeg gerne været foruden. Ord som revolution og katestrofe er mere end blot en anelse for dramatiske. Det bliver bare lidt pinligt alt sammen, synes jeg.
Jeg kan nikke genkendende til flere aspekter i dit indlæg, men svarer nok mere generelt på de seneste dages fnidder. Hvorom alting er, må du have held og lykke med både den ene, anden, tredje eller fjerde (?) pris.
23. september 2012 kl. 23:16
Tak for dit indlæg Simone, og er enig i mange af dine pointer :)
24. september 2012 kl. 13:19
Du har helt ret, den er også lidt speciel at det er to modebloggere der har startet deres egen … hvor de netop ikke er normineret kan også se lidt skævt ud.
Jeg kan også godt se det er skidt med folk der er tæt på de forskellige modemagasiner bliver nomineret. men når det nu også er costumes mode awards så er det jo dem der vælger. så kan man jo bare kigge på nogle andre, personligt har jeg ikke noget imod dem som costume laver da jeg ikke ser det som costumes BUD og ikke et entydigt svar på hvad der er bedst, og nøjagtig som du siger – er det her ikke bare gået for meget over i konkurrence om at være den bedste og største danske modebloger? :)
25. september 2012 kl. 08:33
Kære Camille
Først: jeg elsker din blog, din måde at gøre tingene på osv.
Jeg er også enig med rigtig mange af dine synspunkter i dit rigtig fine og velreflekterede indlæg.
Men jeg er simpelthen nødt til at sige (selvom du og flere andre sikkert bliver sure), at det for mig også klinger en smule hult, at du, så vidt jeg forstår, tager afstand fra, at modebloggere higer efter anerkendelse (for deres skrantende selvværd – en lidt negativt konnoterende vending, som jeg blot citerer dig for og ikke selv ville formulere på samme vis), når jeg tydeligt husker, hvor mange gange du bad dine læsere om at stemme, da du var nomineret til Costume. Jeg stemte selv, og at du vandt var mere end fortjent – tillige var din appel om stemmer helt ok og forståelig, men der er bare en vis inkonsistens mellem dine handlinger da og din udsigelse (den af mig citerede) nu. Forstår du, hvad jeg mener, eller ser du det blot som et negativt angreb? Det er det i hvert fald ingenlunde ment som – håber blot det vil sætte en tanke i gang hos dig:-)
Kærlig hilsen Trine
3. oktober 2012 kl. 21:51
Hvor er den fine hue fra? Jeg var i Amsterdam i weekenden og troede bestemt, at jeg kunne finde en hue i samme stil som din – helt basic -, men jeg gik forgæves.