I dag er der “Lyserød Lørdag” rundt omkring i landet, hvor der er forskellige aktiviteter der sætter fokus på -og samler ind til- brystkræft. Se hvor der sker noget i din by lige her. Og inden jeg går helt i gang, vil jeg gerne pointere, at indlægget selvfølgelig ikke er sponsoreret, selvom der er mange links til Kræftens Bekæmpelse :)
I dagens anledning optræder lyserød derfor også på bloggen i dag. Og overraskende nok kunne jeg faktisk godt finde lyserøde ting jeg godt ville hoppe i:
Tørklæde fra the one and only Alexander McQueen. Pelsbold-nøglering fra Marc Jacobs. T-shirt i galakse-agtigt print fra Isabel Marant. Panties fra Stella McCartney. De officielle “Støt Brysterne” armbånd. Ballerinaer fra Repetto (som er så lækre at have på!). Pailletshorts fra Topshop. Taske fra Chloé. Solbriller fra Ray Ban.
Ok, ville nok ikke have det hele på på én gang, så er jeg lige langt nok væk fra min comfort zone, men flere af delene kunne nu sagtens fungere.
Der er mange måder at støtte indsamlingen og den gode sag på. Dels gennem donationer. Hvis I har lyst til at donere mere til min indamling finder I den fortsat her (er ved at blive overhalet af Andrea Rudolph, men Helena C har også doneret 5000,- der, så det er jo svært at konkurrere med -på flere planer, ha ha. Men det er også helt ligemeget, det vigtige er jo bare, at der bliver samlet en MASSE ind). Dels er det også vigtigt at øge opmærksomheden omkring brystkræft, f.eks. at det er alle aldersgrupper der kan blive ramt (og også mænd!), hvad man kan være opmærksom på, og hvordan man undersøger sig selv.
Læs mere om kampagnen her, og læs en pjece om brystkræft lige her. Selvom det ikke er noget man har inde på livet netop nu, er det stadig rart at være forberedt (1 ud af 9 kvinder rammes desværre af det), også så man kan støtte, hvis en i omgangskredsen pludseligt får brug for det.
Jeg må indrømme, at jeg bliver ret ked af det, når folk negligerer brystkræftindsamlingerne, og f.eks. henviser til andre former for kræft (f.eks. lungekræft) der har en højere dødsrate. For det første synes jeg det er ret usmageligt at “battle” dødelige sygdomme mod hinanden. Det ville være det samme som f.eks. at sige, at man “selv har været ude om at få lungekræft, hvis man har røget”. Not cool (eller sandt, for den sags skyld). Det er jo fuldstændigt irrelevant for dem der har det! Faktum er, at de har fået en dødelig sygdom, ligemeget hvilken en det så er. De er bange, usikre, har brug for hjælp -og en hel masse andre ting, som jeg jo heldigvis ikke selv kan udtale mig om. Men de har brug for al den støtte og opbakning de kan få!
For det andet har jeg, som tidligere skrevet, haft brystkræft meget tæt inde på livet, og får det måske forfærdeligt nok igen. Jeg har på nærmeste hold set, hvad det gør ved en kvinde at få konstateret brystkræft. Hvilke opslidende operationer man går igennem, hvor man sammen med smerten også skal forholde sig til usikkerheden om, om man overhovedet nogensinde bliver rask igen. Meget af ens kvindelighed ligger, naturligt nok, i ens bryster, og på mange måder bliver livet jo aldrig det samme igen efter sådan en operation (eller operationer skulle jeg nærmere sige -for der er en del hvis man vælger rekonstruktion af bryst/er). Ens sind bliver aldrig det samme, også selvom man på papiret er rask. Kroppen er forandret (og nej, det er ikke “bare” som at få lavet forstørrende silikonebryster, de to operationer kan slet ikke sammenlignes!), man er pludselig ikke længere udødelig, frygten for at det kommer tilbage… og en hel masse andre tanker, som jeg kun kan gætte mig til.
Sådan, og meget meget mere, må det være at få en dødelig sygdom -også selvom man er blandt de heldige som bliver raske igen. Der er ikke noget der er “bedre” at støtte op om end andet. Og selvom man gerne ville, kan man selvfølgelig ikke støtte alt, og derfor må man jo så vælge det ud der betyder mest for en personligt. For mig er det bl.a. brystkræft, og derfor har jeg valgt at sætte fokus på det her, hvor I er en masse kvinder samlet hver dag :)
Og mens jeg har jer, så smut lige ind til lægen, og få de der berømte 3 stik for at forebygge livmoderhalskræft. Jeg fik dem selv som 24-årig (hvis man er disponeret for brystkræft, kan man nemlig også være disponeret for denne kræfttype), og det er nogle af de bedste penge jeg har givet ud -og nu hvor det tilmed er gratis, så er det jo endnu bedre!
Cx
Today it’s a breast cancer awareness day in Denmark. It’s something that it very important for me personally, so today it’s all about pink :)
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
6. oktober 2012 kl. 12:53
Rigtig fint indlæg, og hvor det dejligt, at du bruger din blog til at skabe opmærksomhed om emnet. Kræft er forfærdeligt uanset, hvilken form det kommer i… Nogle gange er der bare noget, der kommer tættere på end andet. For mig er det både lungekræft og brystkræft, som skræmmer mig mest. Da jeg var barn døde min farfar af brystkræft, da jeg var 18 døde min far, han var alkoholiker, så vi kender ikke den præcise dødsårsag, men hans læge havde en mistanke om lungekræft og kæmpede til det sidste for at overtale min far til at blive indlagt. Efter at have oplevet min farfars sygdom og kamp turde min far vist ikke…
Min mormor fik brystkræft og fik fjernet det ene bryst for mange år siden, før jeg blev født. For nogle år siden fik hun konstateret brystkræft i det andet bryst i en alder af 91. På grund af sin alder har hun valgt ikke at gå i behandling – hun magter det simpelthen ikke hverken fysisk eller mentalt. To år efter er hun stadig hos os, hvilket nok har været lidt af en overraskelse. Det har nemlig været nogle hårde år, hvor hun har kæmpet med generne fra kræften, som jo kun forværres i takt med, at den breder sig. Derudover kæmper hun med alderdommen helt generelt – fald, blodpropper osv. Så vi kan kun sætte pris på hver dag, vi har hende!
Personligt er jeg meget opmærksom på brystkræft og undersøger regelmæssigt mine bryster. Og så er jeg selvfølgelig gået i gang med HPV-vaccinen, nu hvor den er gratis.
6. oktober 2012 kl. 12:55
Hov en lille rettelse… Min farfar døde af lungekræft og ikke brystkræft, som jeg er kommet til at skrive…
6. oktober 2012 kl. 17:48
1000 tak fordi du deler din historie, det gør, at det hele pludseligt kommer mere tættere på :) Sender varme tanker til din mormor :)
6. oktober 2012 kl. 13:40
Det er dejligt, du bruger bloggen til at sætte fokus på nogle af de tunge emner som her brystkræft! Og det er flot, du fortæller din personlige historie, for uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det noget, der går rigtig, rigtig tæt på.
Egentlig vil jeg faktisk bare takke dig for det sidste afsnit i dit indlæg! Underlivskræft, i alle dens uhyggelige former, er nemlig mit lille hjertebarn, og kampagnen Veninder for Vidunderlivet har ramt mig dybt.
Selv er jeg for gammel til at få vaccinen men jeg ved, hvordan livet kan forme sig, hvis man IKKE har fået den. Netop nu går jeg og venter svar på, om jeg endnu en gang skal opereres… Så tusind tak for, at du også sætter lidt plads af til de “tre små stik”! Hver ung kvinde der kan forskånes for at skulle gennem en tur som min, er det alt sammen værd!
Klem Fie
6. oktober 2012 kl. 17:49
Også 1000 tak til dig Fie. Tak fordi du også er med til at bringe historierne tættere på :) Jeg krydser mine fingre for dig, og håber det bedste :)
6. oktober 2012 kl. 17:19
eeeeeej, hvor er palliet shortsne fine!
//Maria Silje
http://www.hairbymariasilje.dk
6. oktober 2012 kl. 18:15
Ja, er også stor fan af den slags sager :)
6. oktober 2012 kl. 18:11
Jeg synes også, det er dejligt, at du bruger din blog til at sætte fokus på så vigtig en sag. Selv kender jeg en, der døde af brystkræft dagen efter sin 28-års fødselsdag, så det kan virkelig ramme i alle aldre, som du også skriver. Har lige sendt et bidrag til din indsamling, som jeg synes er et rigtig godt initiativ.
6. oktober 2012 kl. 18:16
Tak for at dele, det er nemlig super vigtigt at man ikke tror, at det kun er kvinder over 50 der rammes -selvom de er de eneste der tilbydes mammografi. Og mange, mange tak for bidrag <3
7. oktober 2012 kl. 07:14
Rørende at du vil dele din historie mht. den frygtelige sygdom. Og du har nu fået mig til at bestille en tid:)
7. oktober 2012 kl. 13:08
Det er jeg virkelig glad for at høre Mette!
15. oktober 2012 kl. 09:29
Jeg vil bare ligesom de andre sige tak, fordi du skaber opmærksomhed omkring kræft. Min far døde af kræft, da jeg var 14 år, og mit værste mareridt er at jeg selv eller en, jeg elsker får det. Og chancen er jo desværre stor, men heldigvis for mig mener lægerne ikke, at min fars kræft var noget genetisk og chancen for at jeg får lige præcis den kræft er lille, og så fik jeg heldigvis de tre stik som 16-årig.
Men igen tak!