Kontakt

 

Er du interesseret i at komme i kontakt med Looklab.dk, kan du kontakte os via mail eller pr. telefon.

Har du generelle spørgsmål kan du skrive til:
info@looklab.dk

Har du spørgsmål omkring mulighederne for annoncering, partnerskaber, sponsorater o.lign. kan du skrive til:
partner@looklab.dk

Du kan også kontakte vores salgsansvarlige, Christian Kruse, på:
ck@looklab.dk eller pr. telefon: +45 40 54 64 72

ønsker du at komme i direkte kontakt med én eller flere af bloggerne kan du skrive til dem på følgende emailadresser:

acie@looklab.dk
sofie@looklab.dk
sara@looklab.dk
camille@looklab.dk
celine@looklab.dk
stine@looklab.dk
modeso@looklab.dk
stylejunkie@looklab.dk
healthjunkie@looklab.dk
styleintuition@looklab.dk
beyondblack@looklab.dk
allthingsdapper@looklab.dk

Hvis du vil sende noget til os, er vores adresse: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg.

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

Om Looklab

Velkommen til LOOKLAB!

På Looklab.dk finder du nogle af Danmarks allerbedste mode- og livstilsblogs. Vi elsker mode, stil, shopping, skønhed, mad, musik, design, kunst og en masse andet - og det vil vi gerne dele! Derfor er vi gået sammen om at skabe et fælles univers, et slags konsortium, hvor vi hygger og deler med hinanden og alle jer, der sidder ude på den anden side af skærmen. Vi opdaterer døgnet rundt, 365 dage om året med alt fra brudstykker af vores liv, vores bedste mode- og skønhedstips til dugfriske reportager om trends, streetstyle og mode events in real time!

Har du ris, ros, spørgsmål eller forslag til forbedringer? Så send en mail på  info@looklab.dk.

Vil du høre om mulighederne for kommercielle samarbejder på Looklab.dk, så er du velkommen til, at kontakte os på partner@looklab.dk eller ringe til Christian Kruse på tlf. +45 40 54 64 72. Vi elsker samarbejder der er sjove for læserne, for virksomhederne og for os - og i fællesskab kan vi skræddersy den helt rigtige løsning.

Vores adresse er: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg

Så ja - velkommen til Looklab, surf rundt og tag del i vores univers!

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

BLIV LOOKLAB FRIEND

 

 
 

Regler og vilkår for Looklab Friends

Ved at tilmelde dig som Looklab Friend modtager du fremover Looklab's nyhedsbrev, LOOKLETTER. Dermed er du altid sikret de seneste nyheder, konkurrencer og en helt ny vinkel fra os på Looklab. LOOKLETTER udkommer hver 3. uge og vil være dér I kan se os fra helt nye sider!

Looklab kan også sende emails med sponseret indhold og vi lover (amar' og halshug), at vi kun vil sende relevant information til jer. Fx om spændende lagersalg, VIP-events eller tilbud fra butikker, forretninger og onlineshops. Spam has never been cool ;-)

Ved at oplyse dit telefonnummer når du registrerer dig som Looklab Friend, vil du fremover ved udvalgte lejligheder, modtage en sms. Servicen er helt gratis.

Husk! Du kan til enhver tid afmelde dig som Looklab Friend og dermed også nyhedsbrevet samt sms-servicen fra Looklab.dk gennem vores nyhedsbrev. Men vi håber, at du vil synes ligeså godt om Lookletter, som vi gør ;-)

Luk

Støt Brysterne

Dette indlæg er på mange måder ret grænseoverskridende for mig at lave. Normalt har jeg en meget tydeligt defineret grænse mellem private ting og bloggen, men nogle gange må den grænse rykkes -i den gode sags tjeneste. Og indlægget her er naturligvis IKKE sponsoreret.

Dette indlæg handler nemlig ikke om mode eller musik -to store passioner jeg plejer at dele med jer på forskellige måder. Det handler derimod om, at den årlige “Støt Brysterne” kampagne er skudt i gang, og den håber jeg af hele mit hjerte bliver en succes, den kan nemlig være nødvendig for at redde mit liv engang -og min datters.

Jeg kan godt afsløre, at der ligger en meget personlig grund bag mit engagement i denne kampagne. Min mormor havde brystkræft, min mor har haft brystkræft, og ja, I kan nok godt regne ud, at jeg ligger kraftigt i risikozonen for også at udvikle det -det samme gør min datter.

Jeg er egentlig relativt afklaret omkring det, tager mine forholdsregler, og sørger for at gå til tjek en gang om året, men måske også fordi det stadig er så uvirkeligt for mig. Jeg er trods alt kun 30, og har aldrig fejlet noget virkeligt alvorligt -på en eller anden måde føler jeg mig stadig meget ung og usårlig, hvis det giver mening?

Men hvis jeg nu får beskeden en eller anden dag, så vil jeg være lykkelig for alle de seje mennesker, der har givet et bidrag så jeg og min familie kan få en masse støtte, og at min helbredelse forhåbentlig går hurtigere, fordi der er blevet forsket en helt masse i netop dette område, og købt det nyeste udstyr. Hvem ved, måske disse bekymringer så slet ikke bliver aktuelle for min lille datter, og alle de andre små piger derude?

Og nu til den konkrete del, hvor I kan gøre en kæmpe forskel. Jeg har oprettet en indsamling i bloggens navn lige her. Jeg håber VIRKELIG I har lyst til at donere et beløb -intet er for småt.

Husk endelig at skrive navn/url/firma hvis I donerer, så vil jeg nemlig gerne lave et takkekort fyldt med god karma når kampagnen er slut < ; ;3

Og hey, del gerne med jeres venner!

Der er selvfølgelig også forskellige produkter man kan købe i shoppen, og vise at man støtter sagen:

God karma skal gives videre, det er den eneste måde det kan vokse på -ellers forsvinder det :)

Og ps. Det kan trækkes fra i skat -endda direkte derinde ;)

I strongly support the yearly anti-breast cancer campaign which has just launched once again in Denmark.

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

39 kommentarer til “Støt Brysterne”

  1. Liz skriver:
    17. september 2012 kl. 06:42

    love the iphone case

    http://lavieenliz.com

  2. pernille andersen skriver:
    17. september 2012 kl. 07:19

    Fantastisk initiativ!!
    Mine piger og jeg deltog i Alt for damernes Støt brysterne-løb i går – den store på 11år løb de 5 km sammen med en veninde, mens den lille på 6 og jeg tog walk-ruten på 2,5 km, som vi småløb igennem… Et superarrangement, som er rørende på alle måder bl.a. fordi vi er mange kvinder sammen om én sag og fordi mange med navn nævnelse havde skrevet på rygmærket, hvem de løb for…

    Camille, endnu engang beviser du at du er en fantastisk person, og netop derfor er din blog værd at følge for mig, der er 40+, fordi den ikke kun omhandler dagen køb / dagens outfit…. -ikke at det ikke også er inspirerende når du viser det, men der er så meget mere i livet, som du formår at rumme i din blog, selvom den er mest modewise:-)

    De bedste hilsner
    Pernille

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:38

      Mange tak Pernille. Jeg kunne gentlig sagtens skrive meget mere om livet generelt, men jeg er bare så glad for den form og profil bloggen har i dag -men nogle gange kan jeg altså ikke lade være, f.eks. sådan en sag her som jeg brænder så meget for!

  3. Louise skriver:
    17. september 2012 kl. 08:17

    Super indlæg Camille! Fik lige et lille gisp i maven over din personlige historie. Tak fordi du giver plads her til dette – for vores alle sammens skyld!

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:38

      Selvtak Louise, jeg tror på det er vigtigt :)

  4. Karina skriver:
    17. september 2012 kl. 09:39

    Sådan Camille!
    Respekt og kærlighed herfra <3

    Vi skal alle støtte denne sag for vores egen og hinandens skyld.

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:39

      Mange tak Karina :)

  5. Maja skriver:
    17. september 2012 kl. 09:48

    Søde Camille, det er aldrig sjovt når den slags kommer ind i ens liv! Vi har været heldige i min familie at der (så vidt jeg ved) ikke er nogen der har lidt af nogen form for arvelige sygdomme men min veninde mistede sin mor til lungekræft for et par år siden og det gør så ondt at se hende ked af det. Hvor længe går kampagnen – eventuelt din kampagne? vil nemlig meget gerne støtte op om det!

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:40

      Jeg mener det er en lille måneds tid, så håber bestemt du vil støtte den :)

      • Maja skriver:
        17. september 2012 kl. 19:32

        det vil jeg helt sikkert gerne – vil bare gerne have den lidt tættere på næste måned (og su’en;)

  6. M skriver:
    17. september 2012 kl. 10:11

    Åh det er en så vigtig sag at støtte op om – og uanset hvem man er, så kender man formodentligt én, der har haft denne forfærdelige sygdom. Jeg synes, at det er SÅ fedt, at du sætter fokus på det her :)

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:41

      Tak, og ja, knapt 5000 kvinder bliver desværre ramt af det om året :(

  7. Nanna skriver:
    17. september 2012 kl. 10:49

    Virkelig godt initiativ!
    Kræft er en sygdom der på en eller anden måde næsten berører alle uanset hvem man er. Jeg har personligt mistet flere i min familie til denne forfærdelige sygdom, heriblandt min mor, så jeg har meget respekt for at du tager emnet op på bloggen. Det betyder meget som læser at bloggen ikke kun handler om mode, men at der også kommer nogle af de her mere personlige indlæg en gang imellem.
    Det er en vigtig sag at støtte op om, og det betyder meget at du vil dele din personlige historie med os læsere :)
    Nanna

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:43

      Tak Nanna. Det er ret grænseoverskridende egentlig, men lige i dette tilfælde synes jeg det er nødvendigt. Er glad for I tager så godt imod det :)

  8. Cecilia skriver:
    17. september 2012 kl. 10:50

    En sms er hermed afsendt. Kæmpe stor respekt for dette vigtige initiativ! Især, som din personlige historie også viser, fordi jeg tror vi alle kender til nogle som er eller har været ramt. Jeg håber SÅ meget at alle støtter op om din indsamling ;)

    Venlig hilsen
    Cecilia

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:43

      1000 tak Cecilia :)

  9. louise//batsinmyhead skriver:
    17. september 2012 kl. 11:33

    Søde Camille,

    checkede egentlig bare ind for at fortælle dig at jeg har sat min By Zoe flæsenederdel til salg ovre på min blog sammen med et par andre ting, og at jeg i den forbindelse har ‘lånt’ et billede af dig i dit eksemplar – hvilket jeg håber er ok?

    Efter at have læst dit indlæg og din meget private historie, virker det dog ret så irrelevant, og jeg vil i stedet bare sige, at jeg synes det er virkelig modigt af dig at fortælle åbent om det – og ikke mindst beundringdsværdigt at du vælger at bruge dit ‘talerør’ – bloggen – til at gøre opmærksom på det gode initiativ.

    Forstår fuldt ud din kommentar med at føle sig ‘ung og usårlig’ – sådan har jeg det også, og har heldigvis selv været fuldstændig forskånet for både kræft og alvorlig sygdom hos både mig selv og hele min familie og omgangskreds…

    Puh, nu sætter jeg lige ‘Do You Realize?’ på, og sender masser at tanker og god karma jeres vej! xx

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:44

      Selvfølgelig Louise -og godt sangvalg ;)

  10. Christiane skriver:
    17. september 2012 kl. 13:51

    Jeg er ked af at høre, at du har haft brystkræft så tæt på. Det er noget, jeg håber, at ingen af kvinderne i min familie vil blive ramt af. Det ville være rart, hvis bare man er nået så langt, at min lille bitte niece på næsten tre måneder og alle andre små piger aldrig behøver at bekymre sig om brystkræft

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:44

      Ja, det kunne virkelig være fantastisk. Jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan :)

  11. Anna Freja skriver:
    17. september 2012 kl. 14:26

    Dejligt indlæg. Sms er sendt afsted.

    Min mor fik konstateret brystkræft i juli måned, og har netop fået fjernet sit venstre bryst her for en uges tid siden. Så det er klart at dette indlæg rammer mig lige i hjertet. Jeg håber der er mange der støtter op om det, så fremtidige generationer (som din datter) slet ikke behøver bekymre sig over det :)

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:46

      Puha, så kommer det godt nok tæt på :( 1000 tak for din støtte :)

  12. Sofie skriver:
    17. september 2012 kl. 14:56

    Jeg støtter 100%, ingen tvivl om det. Min faster er død for lidt mindre end et år siden af brystkræft, og derfor betyder denne kampagne alverden for mig.

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:47

      Igen et eksempel hvor det kommer tæt på, dejligt vi sammen kan støtte op om kampagnen :)

  13. Louise Joli skriver:
    17. september 2012 kl. 15:31

    Jeg er meget ked af at høre at din familie er så uheldige på det plan! – Vi har også en stor del kræft i min familie, men har det lidt på samme måde som dig at jeg ikke helt kan relatere til at det skulle ramme mig..
    Masser af kærlighed, respekt og god karma mod dig og din familie <3 <3 <3

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:48

      Mange tak Louise :)

  14. hpl skriver:
    17. september 2012 kl. 16:42

    Tak for at dele og sprede sådan et vigtigt budskab!
    Og for at fortælle din historie – hvilket jo selvfølgelig berører mig en del – at du har det så tæt på! <3
    Jeg kan huske fra mig selv – at jeg tilbage i gym i 1998 ikke rigtig havde noget forhold til dét at have en livstruende sygdom tæt på – det føltes så fjernt, man var så ung og frygtløs… Men så brast min verden. Ikke at jeg selv blev syg – men det gjorde alle dem jeg elskede. Men det her er ikke om mig – du skal bare vide, at jeg sætter stor pris for din åbenhed og for at fortælle vigtigheden omkring det….
    Jeg håber der er mange, som vil støtte op omkring det <3

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:51

      1000 tak skal du have. Som jeg allerede har skrevet, er det ret grænseoverskridende -men også nødvendigt, at være åben omkring det. Der er ikke noget der er tabu overhovedet, og vi er nødt til at stå sammen om sager som denne -og være ærlige :)

  15. MissMuffin skriver:
    17. september 2012 kl. 17:47

    Hej Camille

    Jeg tillader mig lige at lave lidt reklame for Lyserød Lørdag, som finder sted lørdag d. 6. oktober 2012.
    I Aalborg vil der være en masse spændende aktiviteter på Nytorv og i Nordkraft.
    Herunder vil jeg og 4 dejlige damer være at finde på Nytorv, hvor vi sælger lækre, hjemmebagte cupcakes til yderst rimelige penge. Alt salg går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft.
    Håber at du måske har tid til at kigge forbi og købe en stak cupcakes til din familie:)

    • Camilleskriver:
      17. september 2012 kl. 18:51

      God reklame -jeg vil helt sikkert prøve at kigge forbi!

  16. Looklab.dk – Clamour for Glamour » Hvor er I seje!! skriver:
    17. september 2012 kl. 18:33

    [...] jeg også skrev i begrundelsen for min indsamling, vil jeg blive glad hvis I vil skrive jeres navne/url/firma på ved donationer [...]

  17. Lisa skriver:
    18. september 2012 kl. 12:30

    Hej Camille

    Min historie er den samme som din, så jeg ved præcis, hvad du taler om – har I i familien fået tjekket, om I har det såkaldte BRCA-gen? I så fald kan du nemlig få ekstra hjælp og undersøgelser, og det samme kan din familie (mændene kan være bærere). Man får også foruroligende fakta på bordet, men det er bedre at vide end at være i fare, ikke? Måske I allerede er i gang med undersøgelser, men ellers er du mere end velkommen til at skrive, hvis du vil høre mere (eller du kan snakke med din læge), det er nemlig en meget speciel følelse at være udsat på den måde..

    Og stor cadeau til din blog!

    Lisa

    • Camilleskriver:
      18. september 2012 kl. 20:29

      Det har vi ja, og det har min mor desværre (og min mormor ligeså). Jeg har ikke fået det tjekket endnu, men jeg er begyndt til de ekstra undersøgelser (nu jeg er blevet 30). Jeg har dog planer om at få det gjort, da jeg er rimelig afklaret omkring det… Og tak for dit tilbud, det er virkelig sødt af dig!!

      • Lisa skriver:
        18. september 2012 kl. 21:35

        Jeg er ked af at høre, at både din mor og mormor har genet, men det er godt at høre, at I er opmærksomme på det, for så kan det ikke gå helt galt.. Jeg sender gode tanker og en donation din vej! Og mit tilbud er da det mindste, jeg kan gøre :-)

  18. Dorthe skriver:
    18. september 2012 kl. 13:26

    Ej jeg er simpelthen lige nødt til at gøre opmærksomt på det lyserøde sponsorløb STØT BRYSTERNE vi afholder i Hvide Sande for 3. år i træk. Sidste år løb/gik 60 mænd lige knap kr. 300.000,- ind på en time til fordel for brysterne!

    Foreløbig løber eller går 40 mænd igen for brysterne… Og flere må gerne tilmelde sig!

    Heriblandt Borgmester Iver Enevoldsen, direktør Søren Gade, tidligere politikommissær Per Larsen, tandlæge Henrik Sommer, folketingsmedlem (V) Esben Lunde Larsen, læge Claus Kristensen, sognepræst Thomas Kristensen og Danmarks smukkeste bager Martin Thygesen samt mange andre førstegangs og tidligere deltagere, løber eller går alle for brysterne lørdag den 6. oktober, når Hvide Sande igen afholder sponsorløbet STØT BRYSTERNE kun for mænd.

    Støt Brysterne Sponsorløbet kun for mænd afholdes for 3. gang i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses landsdækkende Lyserød Lørdag kampagne – Og der er forsat plads til mange flere drenge og mænd, der vil løbe eller gå til fordel for brysterne, lyder opfordringen fra Vera Kristensen, formand for Kræftens Bekæmpelses Hvide Sande/Holmsland afdeling. Sidste år løb eller gik godt 60 mænd i alle aldre og faconer lidt over kr. 300.000,- ind til Kræftens Bekæmpelse.

    Det absolut største beløb indsamlet i forbindelse med Lyserød Lørdag i hele Danmark, og det er folkene bag sponsorløbet i Hvide Sande både taknemmelig og yderst ydmyg overfor, understreger Vera Kristensen, som naturligvis også er utrolig stolt over, at en lokalbefolkning på små 3.700 personer i løbet af kun en time kan indsamle så mange penge. Noget af forklaringen ligger nok i, at alle kender alle, og derfor føler mange sig berørt, når de hører om en person, der har fået diagnosen kræft, forklarer Vera Kristensen.

    Sponsorløbet STØT BRYSTERNE kun for mænd, lørdag den 6. oktober kl. 11.00-12.00 foran Auktionshallen i Hvide Sande går kort fortalt ud på, at de enkelte deltagere hver især skaffer sponsorer, som vil give dem minimum kr. 2,- pr. omgang. En omgang er ca. 250 mtr. Deltagergebyret er kr. 100,- inkl. lyserød T-shirt. Det beløb går ubeskåret til fordel for brysterne. Alle interesserede mænd kan tilmelde sig hos Vera Kristensen på mobil: 61 62 05 88 eller brysthvidesande@gmail.com

    Er det ikke bare fantastisk…?

    • Camilleskriver:
      18. september 2012 kl. 20:29

      Sejt, håber I får samlet en masse ind :)

  19. Kirsten p. skriver:
    24. september 2012 kl. 11:15

    Flot historie – helt rørt

  20. Stinne p skriver:
    24. september 2012 kl. 11:16

    Dejligt at se sådan et passioneret indlæg på bloggen

  21. Looklab.dk – Clamour for Glamour » Too much… skriver:
    25. september 2012 kl. 16:57

    [...] nye læsere kan I læse mere om hvorfor jeg samler ind til “Støt Brysterne” lige her, og det er, som tidligere nævnt, selvfølgelig ikke noget der er sponsoreret, men noget jeg gør [...]