
Jeg vil ikke fortælle om alle bands og koncerter jeg hørte på Northside, men nogle få var så fantastiske, at jeg er nødt til at skrive om dem (og en enkelt så frygtelig, at jeg faktisk også er nødt til at skrive et par ord om den).
Men nu først det gode. Det bedste. Det mest fantastiske.
Eagles of Death Metal!

Klart den koncert jeg havde glædet mig mest til på Northside. De spillede på Roskilde i ’09, og det var slet ikke nok. Havde glædet mig til at høre dem igen lige siden!
Forhistorien til dem er, at de blev dannet i ’98 af Jesse Hughes (som i dag er forsanger) og en af mine store musiske helte, den “røde Elvis” Josh Homme (Queens of the Stone Age + Them Crooked Vultures), som stadig er inde over bandet, der også tæller livemusikere.
Den officielle historie er, at en af deres venner ville introducere Homme til dødsmetal, og spillede en sang med polske “Vader”, som han argumenterede for, var indenfor dødsmetal-genren. Homme konstaterede, at de i så fald måtte dødsmetallens svar på “Eagles”, altså en rimelig light-udgave af genren, ha ha ;) Hughes legede videre med ideen om, hvordan et mix af “Eagles” og dødsmetal ville lyde, og rygterne ville vide, at det var her ideen til bandet opstod.
Personligt synes jeg nu hverken der er “Eagles” eller dødsmetal over bandet, men en god del garagerock blandet med skønne referencer til 60′erne især. Hvis man f.eks. er til Volbeats nyeste plader, men godt kan leve uden dobbeltpedalen, og den lettere råbende vokal, så er det ret spot on :) I øvrigt har personer som Dave Grohl og Jack Black (?) også været med i projektet.

Hughes overvejer trøje, men endte med at sporte tourtrøjen. Han var ellers i cool sort inden han skiftede ;)

Eftermiddagens sætliste.
Hughes har også en ting for lyn, ligesom mig, både på tatoveringer og guitar ;) Og hey, læg lige mærke til, at der står “Josh”. Desværre var han ikke med på touren.

Og som allerede skrevet peakede min festival da de dedikerede nedenstående nummer til min kæreste og jeg <3 Hvis I ikke kender dem, og er til oldschool r n’r, så tjek dem ud! Og husk at give dem et par gennemlytninger, både i gode høretelefoner, og i højtalere, for at få alle aspekterne i musikken med. Hør f.eks. dette nummer (omend Youtube-lydkvaliteten aldrig er fantastisk).
PS. Så lavede Jesse Hughes den sejeste tatovering til min kæreste, hvor mit lyn indgår i et motiv til ham. SÅ cool, jeg er vildt misundelig, ha ha ;)
Eagles of Death Metal is one of my favourite bands, and they did an amazing job at the Northside Festival! If you don’t know them you should check them out (if you’re into sixties-inspired garage). They were really sweet and cool, and I seriously felt like a teen when they dedicated a song for my boyfriend and me. Lots of love, and hope they’ll be back in DK soon.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
















18. juni 2012 kl. 22:04
Åhh, hvor er jeg misundelig (på den gode måde – jeg under dig det, men vil også!!). Jeg ville så gerne se EODM – og særligt høre “Cherry Cola” live. Vi hørte den på repeat, da jeg var på roadtrip i sydstaterne sidste sommer, og to af mine veninder fik faktisk sangtitlen tatoveret i Nashville. Mangler stadig at se bandet live – jeg håber virkelig, at det bliver snart!!
//Caroline
18. juni 2012 kl. 22:21
De må da også lige være dig! De skulle da have fået ham til at skrive det, ha ha, men ih, det er også en god sang :)
18. juni 2012 kl. 22:49
Tak for musik-tip og baggrundshistorie, jeg har nu siddet og lyttet til dem i en time og det er så skønt :-) Fedt for din kæreste med den tatovering, I har da begge været heldige i den forstand (henviser selvfølgelig til din fine Peter Doherty tattoo!)
http://stainsofpaint.blogspot.com/
19. juni 2012 kl. 15:13
Ja, det må man sige. De er små kunstværker for mig. Og nu jeg ikke kan få lyd under huden, så er dette det tætteste jeg kommer. Jeg har jo også en Wayne Coyne/Flaming Lips tatovering, og der ligger en BRMC i skuffen, klar til at blive lavet :)
18. juni 2012 kl. 23:00
Lyder som en rigtig fed oplevelse og koncert. Jeg elsker nye musikopdagelser og jeg er blevet helt vild med Eagles of Death Metal ;D
19. juni 2012 kl. 15:13
Sejt!!
19. juni 2012 kl. 08:44
Åh hvor ville jeg kunne have deltaget – i stedet sidder jeg foran computeren og læser til eksamen.
(Et lille øv eller hvad man nu skal kalde det, det er vildt svært at se hvem der skriver hvad når man går ind på looklab fordi jeres teskst i højre hjørne står med hvidt og derfor ofte forsvinder ind i billedet).
19. juni 2012 kl. 15:13
Ikke mere øv, det er da fikset for nogle dage siden?
19. juni 2012 kl. 10:31
Sjov baggrundshistorie, den kendte jeg ikke :) Min kæreste ville være meget misundelig på koncerten. Jeg kan stadig huske den første gang, vi hørte dem. Det var på en tur til Stockholm i 2005, hvor jeg prøvede sko, og de spillede EODM i butikken, og min kæreste var nødt til at høre personalet, hvad det var for et band :) Glæder mig til at høre, hvad det er for en rædselsfuld musikoplevelse, du også har haft ;)
19. juni 2012 kl. 15:14
Åhr en sød historie. Det er bare det mest fantastiske, når man bliver så draget af ny musik :)
19. juni 2012 kl. 13:14
Eagles of Death metal var fede. Det var dejligt med en spand god gedigen rock.
Hvordan er det iøvrigt at se en så stor koncert ude fra sidelinien/backstage? Det er naturligvis pænt fedt, når bandet dedikerer sange til én og sådan (kunne jeg forestille mig), men for mig er det ret essentielt at stå midt i det hele, blandt svedende publikum, flyvende ølkrus og hoppende fans. Bare det at stå alt for langt tilbage gør, at jeg føler, at jeg ikke får hele stemningen med. Så føler jeg nærmest at jeg blot kigger på mennesker, der er til koncert.
og The Stones Roses vil jeg helst ikke snakke om. Hvor var det en skuffelse!
19. juni 2012 kl. 15:18
Det føles faktisk ret fedt. Man står jo så man kan se ned på publikum, og ser det bandet ser. Det er ret vildt at have deres udsigt! Manner hvor ville jeg ikke turde gå derud at spille :D Og stemningen er der til fulde, det er bare en anden. Når man står forrest i midten (som jeg også plejer), så får du musikken og sjælen i den samt bandets sublime performance. Når man står ved siden af, så får du ikke musikken (eller jo, men lyden er ret dårlig), men du får tilgengæld et stykke at musikerne sjæl.
19. juni 2012 kl. 16:15
Jeg har faktisk aldrig hørt dem, men jeg vil da gå på opdagelse på youtube med det samme :) Hvordan kan det egentlig være du er backstage til alle koncerterne her? Er nysgerrig :)
21. juni 2012 kl. 22:34
Enig! De var et helt klart højdepunkt til Northside! Generelt havde jeg svært ved at få armene ned over Northsides musikprogram – det var jo spækket med gode sager!
(Og så går jeg ud fra, at den stinkende dårlige, du refererer til, er Stone Roses… Puh, det var altså en skuffelse!:-()