Jeg har lige lidt flere billeder til jer fra Northside festival:
Mette Lindberg gør sig klar til eftermiddagens TAGT koncert, og udvælger dagens outfit.
Har en svaghed for slidte flightcases, især nogle der står Kasabian på ;)
45 min afsat til Eagles of Death Metal var altså for lidt…
Totalt starstruck over en samling guitarer…
Fik luret Stone Roses’ setliste, og glædede mig kun endnu mere til koncerten senere! Men øv, øv øv. Det var frygteligt. Virkelig forfærdeligt, som i, at jeg ville ønske at aldrig have hørt den.
Jeg har virkelig stor respekt for Stone Roses, og synes især deres første plade er en genistreg! Men jeg vil lade det blive ved det, for de er godt nok ikke de samme længere.
De havde barrikaderet sig totalt backstage med nedrullede persienner, og vagt foran væggen mellem deres to vogne, så tænkte, at de nok var i gang med at lade op til noget helt fantastisk… Det var de så ikke ;)
For det første havde forsanger Ian Brown bare en vildt ærgerlig attitude på scenen, som på ingen måde stemte overens med, at han rent faktisk ikke kan synge længere (jeg tror ikke han ramte én eneste tone korrekt? Pinligt). Desuden var han klædt i det grimmeste 90′er hiphip tøj (med rhinstene på de store baglommer!?), og resten af bandet var i en slags retro-ish polyesterskjorter -det er bare ikke rock n’ roll, ha ha ;) Og det mindede desværre også visuelt om et band, der ikke havde fingeren på pulsen (ikke engang deres egen!) længere. De virkede som en flok gamle mænd, der kun var in it for the money -og det kan man altså sagtens mærke!
Gaffa gav koncerten én stjerne, og jeg må erklære mig helt enig. Og den ene stjerne får de kun, fordi de engang skrev musikhistorie.
Til gengæld var Kashmir som vanligt forblændende gode med deres “The Good Life” album, og de trak vist de fleste publikummer over til deres koncert (og jep, vi forlod også Stone Roses før tid, for at få en god plads…).
Garbage var for grineren. Jeg bryder mig ikke specielt om musikken, men Shirley Manson er altså bare så 90′er cool at det gør helt ondt -og hun ligner totalt sig selv fra back in the days!!
Malk de Koijn leverede også en fantastisk koncert! Selvom jeg ikke er til hiphop kunne jeg slet ikke undgå at blive fanget ind i deres fascinerende univers og deres finurlige lyrik -mere af det tak!
Noel Gallagher led lidt samme skæbne som Ian Brown. Totalt dårlig attitude, men det var jeg mere forberedt på. Ikke at det gør det ok, men man ved jo bare, at han kan være pænt nederen (til gengæld er han så talentfuld). Han talte sjældent mellem numrene, og da publikum ikke rigtigt kendte dem, betød det massiv stilhed til tider. Og det sætter altså en dæmper på en koncert.
Folk livede først op til sidst, da han spillede Oasis’ “Don’t look back in anger”, og der nåede koncerten så også et fantastisk niveau, hvor man virkelig fornemmede publikums engagement. Bare ærgerligt at det var sidste nummer + at det jo ikke var hans eget solomateriale folk rykkede på -som han jo egentlig kom for at levere ;) Lidt charme ville dog ikke have skadet hverken ham eller koncerten…
Paparazzi’er den på Hives…
Sejt artwork bliver produceret.
Farvel Northside. Vi ses HELT sikkert til næste år. Pt. Danmarks bedste festival, punktum. Men ps. må man ønske lidt shops til næste år, f.eks. med secondhand? I need my shopping AND my music ;)
My final snapshots from the Northside Festival.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
22. juni 2012 kl. 09:59
Er det ikke HuskMitNavn som laver artwork?
22. juni 2012 kl. 10:18
Jo, ja, tja? Jeg kan ikke huske hans navn, ha ha ;)
Det blev vildt flot!!
22. juni 2012 kl. 11:00
Kunsteren hedder Mormor og laver nogle ret så pæne ting.
Camille, du fanger stemningen på Northside rigtig godt. Det du skriver rammer fuldstændigt min opfattelse af festivallen og jeg skal helt sikkert tilbage næste år.
22. juni 2012 kl. 14:04
Ha ha, han ligner ikke en Mormor :D Og tak, dejligt at du kan genkende det :)
22. juni 2012 kl. 10:06
Jeg synes de fleste billeder er fra backstage? Er det der du opholder dig mest på en festival? I så fald forstår jeg det ikke. Det er da ude på pladsen og nede foran scenerne de fantastiske ting sker. Jeg har i hvert fald svært ved at se at det kan være fantastisk at stå inde bagved scenen og se kunstnernes rygge under koncerterne. Men det er måske bare mig? .. Kan forresten rigtig godt lide din blog – den er ikke så pusse-nusset som så mange af de andre :)
22. juni 2012 kl. 10:17
Tak :) Og nej, slet ikke, men havde kun min iPhone med, og den kunne ikke tage ret gode koncertbilleder, og slet ikke da mørket faldt på. Se bare hvor grynet Garbage er blevet :( Vil helst undgå at lægge billeder op der er i dårlig kvalitet, især når jeg har mange i god :) Det er da også sjovere at vise billeder I ikke allerede har set 1000 gange på andre blogs (og som I kan se i langt bedre kvalitet på fx Gaffa).
Jeg vil dog sige, at det er ret vildt at se en koncert der er så stor fra scenen. Det giver et andet perspektiv på bandet.
Men der er da også nogle af mig med klam mad på festivalpladsen, ægte festival stil længere henne ;)
22. juni 2012 kl. 10:27
billede 4 og 5 er for fede :-)
http://www.blackflavour.blogspot.com
knus
22. juni 2012 kl. 10:47
Jeg ELSKER at du deler billeder fra backstage – alle kan tage til Northside og tage billeder af scenen og det er da tusind gange federe, at se nogle billeder som de her – billeder af ting, som man ikke normalt ville se! – end at se hundrede ens billeder, hvor den eneste forskel er hvor langt fra scenen personen har stået – og så hvilken instagram-effekt, de har valgt at lægge på det ;-)
Så du skal ikke høre noget brok fra mig, Camille – jeg synes det er fantastisk fedt, at du gider dele de her oplevelser med dine læsere!
22. juni 2012 kl. 14:05
Det var også mine egne tanker omkring det :D
23. juni 2012 kl. 10:09
Det var såmænd heller ikke brok fra min side. Synes også jeg skrev længere oppe at jeg er ret vild med Camilles blog. Men man har vel lov at undre sig over nogle ting. (hvilket jeg synes Camille får svaret super godt på – så jeg ikke undrer mig så meget mere)
22. juni 2012 kl. 11:09
Jeg har det svært med kunstnere der er for arrogante til at tale til publikum på scenen – men nogengange tænker jeg at de nok bare er helt inde i deres rock/kunstner-mode at de er for opslugte, men så alligevel man er jo ikke kommet for at høre en plade (selvom det er konceptet for mange koncerter iår kan jeg forstå). Jeg hørte pixies på Roskilde festivalen for nogle år siden – det var en drøm der blev levende – elsker dem – men alt hvad der blev sagt fra scenen var “have fun with the hives” da koncerten var slut. Og publikum de hungrede virkelig – det kunne man mærke, da sangen “hey” startede råbte alle folk “hey” tilbage fordi de troede de blev talt til – men det var så ikke tilfældet. Gallagher er bare blevet trist. Det samme med Ian Brown kan jeg forstå. Synd.
22. juni 2012 kl. 14:09
Jeg giver dig helt ret. Der er klart nogle kunstnere, som er virkelig “delicate flowers”, som ike kan overskue at sige ret meget. Og det synes jeg også er helt ok. Så skal de bare have et eller andet der fylder tiden ud mellem numrene, have hurtigt guitarskifte, eller bare være så dødkarismatiske eller charmerende, at det gør det ok. Gallagher var bare… bister? Ha ha, bruger man det ord mere? I hvert fald ikke specielt hverken charmerende eller hjertelig. Det eneste han sagde under koncerten, helt mod slut var, at noget omkring det dårlige vejr og os skandinaver jo nok var vant til det… og at “Noel doesn’t play in the rain”. Godt så ;) Jeg tilgav ham dog da han spillede Oasis, ha ha :)
22. juni 2012 kl. 15:18
Jeg vile give dig helt ret i langt de meste. Som du også siger, var jeg nok forberedt på Noel Gs attitude. Han var meget…reserveret. Måske også lidt trykket af, at han godt vidste, at den ægte stemning kom fra Oasis-numrene og ikke fra solo-numrene (som ellers ikke er dårlige). Og ja, der blev faktisk pinlig tavshed af og til, men ved Don’t look back in anger blev jeg lidt lykkelig (var kæmpe Oasisfan som teenager, men nåede aldrig at høre dem). Faktisk snakkede han også lidt om fodbold og med en italiener oppe foran, men det var meget stille og begrænset.
Kashmir var fantastisk, men – jeg troede aldrig, jeg skulle sige det – kunne vi skrue lidt ned for antallet af soloer – behøver samtlige numre have en øvelokale-mode-del?! Bliver sgu lidt rigeligt. Med mindre man hedder Neil Young eller noget:-)
22. juni 2012 kl. 15:24
Fantastiske billeder! Jeg overvejer helt klart Northside til næste år, hvis programmet er ligeså godt ;-)
http://stainsofpaint.blogspot.com/
22. juni 2012 kl. 18:06
Må man spørge hvorfor du er backstage? Dit armbånd ser da ud til være et publikumsarmbånd? Har du gode kontakter i musikbranchen eller hvordan fungere det med du reportere fra diverse steder backstage?
22. juni 2012 kl. 19:29
Skønt indlæg ;)
22. juni 2012 kl. 23:07
Jeg elsker, når du fortæller sådan om dine musikoplevelser. Thumbs up, og fede billeder :-)
God weekend til dig!
// Hugs
23. juni 2012 kl. 22:29
Lige en hilsen fra en anden NorthSide-gænger.
Det er helt klart ikke sidste gang jeg tager afsted der til – og super lige at få geopfrisket minderne med dine billeder :-)
Jeg valgte også Garbage frem for landskamp, det var virkelig synd for bandet, at der ikke var flere tilskure. Og synd for dem, der valgte koncerten fra, for den var vildt fed.
Ligesom dig havde jeg nok ikke de største forventninger til koncertens indhold – blev faktisk overrasket over, at de overhovedet stadig spillede he he. Men hold op, hvor kunne Shirley Manson rocke! Virkelig en fed oplevelse.
Mvh. Mette
PS under Gallagher befandt jeg mig ved bordtennis teltet, og hvor var det sjovt at se, hvordan hele pladsen lige pludselig bevægede sig ned mod scenen, da han startede på Oasis’ Don’t Look Back.