For an English version, look below! Ingen London uden noget Peter Doherty -eller sĂĄdan føles det efterhĂĄnden. Vi var nemlig sĂĄ heldige at vores besøg faldt sammen med pressevisningen for Doherty’s seneste kunstudstilling, hvor hans “Blood Art” blev udstillet. Jeg har enormt stor respekt for hans kunst, og har altid gerne ville se det up close. Det bliver bare sĂĄ sjældent vist frem, faktisk har han kun 2 gange tidligere holdt en fernisering, og den sidste fandt sted i 2008 i Paris.
Mig om Doherty
Der er mange der ikke forstĂĄr min fascination af Doherty. Men det er mĂĄske fordi man kun har læst om hans forbrug af narko, og hans tidligere forhold til Kate Moss. De to ting er for mig komplet ligegyldige. Jeg tager afstand fra brugen af narko, men det er noget jeg sagtens kan se bort fra, nĂĄr jeg vurderer kvaliteten af hans sangskriverevner og kunstneriske talent. Jeg vurderer og bedømmer hans produktion, ikke hans liv. Og modsat mange andre vil jeg mene, at Kate Moss har ødelagt mere for ham, end han har for hende. Man kan ikke lave en søgning pĂĄ hans navn (eller skrive et blogindlæg, ha ha), uden at hendes navn konstant skal linkes til hans. Han havde slet ikke behov for den “Se & Hør”-berømmelse han fik gennem hende, nĂĄr han blev trukket gennem sølet og hĂĄnet pĂĄ diverse forsider. Jeg ville virkelig ønske, at folk ville skille de to ting af, og lade hans karriere tale for sig selv.
Hjemme hos Doherty
I dag er Doherty flyttet fra London til Paris, for at fĂĄ mere fred og dyrke sin musik og kunst. Han har stadig sit lejede hus i Wiltshire, men det har af flere omgange været vandskadet, sĂĄ de fleste ting stĂĄr bare i depot til opbevaring, og det er ikke et sted han bor. En del ting stĂĄr dog stadig som de gjorde, da han var der, men det bærer præg af, at det var en tid, hvor han havde det svært, og han ikke var der sĂĄ ofte. Den seneste tid var han vist mest i sin Camden-bolig, som han ogsĂĄ stadig har, og som jeg besøgte tilbage i august, dengang jeg fik min tatovering. Og hvis jeg havde været i tvivl, var jeg da i hvert fald overbevist der; Han er en utrolig behagelig mand, lidt generet og meget reserveret -og noget af en samler! Sidstnævnte er ret vigtigt i denne sammenhæng, da det blev brugt i COB Gallery’s udstilling.
Jeg mĂĄ være ærlig og tilstĂĄ, at jeg fik et chok, da jeg kom ind og sĂĄ et hjem fyldt med gamle tindĂĄser, støvede, antikke glasflasker (i bedste fald, nogle var vist bare gamle og snavsede), male/tegneudstyr der flød pĂĄ borde og gulv, britiske flag, tørklæder og meget andet -og vi taler altsĂĄ virkelig store mængder. Det var et kig ind i den private Peter’s liv, som jeg egentlig ikke havde behov for dengang. Men i dag, efter jeg sĂĄ den udstilling i London, forstĂĄr jeg endelig hvad det var han havde gang i. Det var ikke bare et rodehoved, en stakkels narkoman om man vil, men en mand der lever i en anden tid end alle os andre. Og som forsøger at skabe et udtryk, og finde inspiration, gennem samlinger af diverse antikviteter. Ting som vi andre mĂĄske for længst ville have kasseret, men som han kan se noget fantastisk i, nĂĄr det bliver sat i en sammenhæng. Og det er helt sikkert derfor han er Peter Doherty, og jeg bare er en blogger der skriver om ham ;)
Det blev meget langt det her, men I skal vide hvor meget jeg har slettet. Han lader sig ikke beskrive kort, men hĂĄber I alligevel har fĂĄet et ordentligt indblik i mine tanker omkring ham.
Han er en libertiner, i ordets ægte forstand, det er printet under hans hud (og nej LOC, det er ikke nok at kalde en plade det, for at fĂĄ den betegnelse…), og han lever en boho-tilværelse i en Baudelaire/Flaubert/Wilde verden <3
Hvis I stadig læser med (det skal I, ha ha), sĂĄ vil jeg først give jer et indblik i de udstillede ting fra hans hjem med mine kommentarer, sĂĄ I fĂĄr en fornemmelse af hans verden -ham som kunstner. Og ogsĂĄ som en person der bestemt heller ikke er helt uden humor, med f.eks. en News of the World Beatles spiseseddel (han har netop fĂĄet en erstatning fra den nu lukkede avis, fordi de aflyttede hans telefon), og et stykke af en artikel med overskriften “Pete’s Pipe Pickle. Eller som en person der i sin ulykkelige forelskelse, ikke kunne stoppe med at købe elefantfigurer, fordi ekskæresten samlede pĂĄ dem (ja, det var hende…). SĂĄ viser jeg de udstillede værker i et kommende indlæg for sig selv:
Han spiller i øvrigt i København, i Amager Bio d. 1/4 -og I kan roligt regne med, at jeg er der ;)
No trip to London without some Doherty, or so it seems. We were so lucky that his “Blood Art” was exhibited at The COB Gallery, and they had a press view this Friday. I have so much respect for his artwork, and have always wanted to see it live, it’s just so rarely on show. He has actually only had 2 prior exhibitions, the last one was in Paris in 2008.
A lot of people don’t understand my fascination of Doherty. But it’s probably because they’ve only read about his drug related problems, and his former relationship to Kate Moss. Those two things are completely unimportant to me. It’s something you should disregard when you evaluate the quality of his artwork and as a songwriter and poet. I evaluate his products, not his lifestyle. I’d really wish that people would separate those two things, and let his career speak for itself.
Today Doherty has moved from London to Paris to get more privacy. He still has his flat in Wiltshire, but has been flooded several times, so most of his stuff there is in storage. However, some items are still there, the way they were back in the days. They tell the story of a certain period of his life.
Lately, when he has been in London, he has lived in his Camden flat, which I visited this August when I got my Doherty-tattoo. And if I had any doubts before, I was even more convinced that he is a very sweet and pleasant man, a bit shy and very private –and a collector! That last thing is quite important in the COB Gallery exhibition.
The curator, Cassie Beadle, has chosen to exhibit some of his private collection as well. Lockets, trinkets, uniforms, tincans and lots more. And it is the perfect choice. I cleary shows, that Peter isn’t a poor drugged up man, who can’t take care of his home –as the tabloids have enjoyed to portray him during the years. But it’s the portrait of a man, who simply lives in another time. He collects these antique things for inspiration and of course for his amusement as well. Things which others probably would have thrown out –and I’ve tempted to quote Doherty saying: ”Broken glass. It’s just like glitter, isn’t it?”. He sees things others don’t see. It creates the perfect impression of a working artist and poet.
He’s a libertine, in the word’s true meaning, and it’s even printed underneath his skin. He’s living a boho life in a Baulelaire/Flaubert/Wilde world <3
Above are the pictures of some of his exhibited things to tell you some of the story of Peter Doherty. You can click on them to make them larger.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
1. marts 2012 kl. 08:29
Meget spændende indlæg :) som én der ikke er så bekendt med Doherty, andet end forsider på diverse tabloider, suk, så er det ret interessant at læse om ham ud fra dit perspektiv. Meget fascinerende.
Derudover er det også lækkert med et længere indlæg om noget andet end lige dagens :)
Glæder mig til part 2!
1. marts 2012 kl. 18:08
Dejligt I tager sĂĄ godt imod det!!
1. marts 2012 kl. 08:39
Jeg deler jo ikke din fascination af ham, men det er altid interessant at læse nĂĄr nogen har sat sig ind i, og har et decideret ‘forhold’ til et fremmed menneske. Man kan som læser ikke undgĂĄ at mærke at du har følelser for dit emne i denne tekst, det er virkelig sjældent i blogland. Det bliver vedkommende for mig som læser . Man skal ikke kimse af subjektivitet, om man er enig i skildingen eller ej.
Dejlig dejlig tekst.
Mvh Dot
1. marts 2012 kl. 18:08
Sejt, mange tak Dot :)
1. marts 2012 kl. 09:09
Sindssygt fedt indlæg! Jeg overvejer meget hans koncert til april – og det er uden tvivl delvist din skyld, fordi fascinationen smitter af, nĂĄr den er sĂĄ ægte.
//Caroline
1. marts 2012 kl. 18:09
Det skal du, hvis han er inde i en god periode (hvilket han er pt.) bliver det FANTASTISK!
1. marts 2012 kl. 09:28
Super spændende indlæg!For en musik elsker som mig, synes jeg det er fedt, når nogen tager sig tid til at skrive om personen bag musikken :)
Respekt til dig Camille!
1. marts 2012 kl. 18:10
Prøver ellers at tone det lidt ned til hverdag, men nogle gange må det ud ;)
1. marts 2012 kl. 09:32
Interresant indlæg ! Du havde ikke behøvet at slette noget (efter min mening) – Kunne sagtens have læst mere
HĂĄber pĂĄ en del 2 ogsĂĄ :-)
Mvh
Tine.
Btw, var Paula ikke vinderen af vogue konkurrencen ?
1. marts 2012 kl. 18:10
Pas på hvad du ønsker :D Og jo sgu, I er SÅ gode!!
1. marts 2012 kl. 09:40
hvor er det spændende at se – og virkelig tænksomt og stemningsfuldt formuleret!
1. marts 2012 kl. 10:02
Var det ikke ham der var kæreste med Amy Winehouse?
4. marts 2012 kl. 00:40
Det tror jeg ikke de var… men altsĂĄ, don’t know, don’t care :D Lige det der “Se og Hør” aspekt af hans liv interesserer mig ikke rigtig :)
1. marts 2012 kl. 10:59
Jeg er ikke lige udpræget Doherty-fan, men meget spændende indlæg og super lækre billeder.
Jeg har i øvrigt lige ‘lĂĄnt’ dit minty-hair billede til et indlæg om pastelfarvet hĂĄr (og selvfølgelig linket til din blog!) Se det her: http://madmusikmode.blogspot.com/2012/02/pastel-coloured-hair.html?showComment=1330595798194#c2647616413554165410
/Tine
1. marts 2012 kl. 12:10
Rigtig fint indlæg Camille! :-)
Deler din fascination af Doherty som kunstner. Har ogsĂĄ stor respekt for ham, han er virkelig helt unik. Ville SĂ… gerne til koncerten i Amager Bio men er pĂĄ forĂĄrstur til Paris…
HĂĄber virkelig pĂĄ en rigtig god koncertdækning fra dig igen – med bĂĄde lækre billeder, og videoer…
Pretty please… :o)
Molly
4. marts 2012 kl. 00:40
Det kan du regne med ;)
1. marts 2012 kl. 12:23
ELSKER indlæg som disse. Du skriver bare så godt; og som en anden kommenterede, kan man virkelig mærke hvor meget du føler for det og en enorm viden du har om ting der fascinerer dig.
Glæder mig til part 2 :-)
1. marts 2012 kl. 12:26
Jaaaa!!! Tusind tak for det indlæg! Jeg deler din fascination af Dohety, og selvom jeg er mere til lyden som den var i The Libertines, Baby shambles og særligt Dirty Pretty Things synes jeg stadig han gør det fantastisk solo. Jeg kan få en hel søndag til at gå med at lytte til og tænke over hans tekster <3 Så godt altså! :) Ved du hvor længe den udstilling er tilgængelig?
Siden det er første gang jeg kommenterer må jeg hellere sige 1000 tak for en rigtig god blog, jeg er vild med din stil, men hvor din stil på flere punkter afviger fra min egen, er din musiksmag og musikinteresse fuldstændig spot-on, så derfor elsker jeg i særdeleshed dine musikindlæg :) Kærlig hilsen Stine
4. marts 2012 kl. 00:42
Jeg er ikke ret glad for Dirty Pretty Things, omend Barât er super sej, så er eg klart mest på Doherty. Både som sangskriver og sanger. ELSKER hans solo-plade, næsten lige så meget som Libertines -men også kun næsten ;)
1. marts 2012 kl. 16:49
Jeg deler fascinationen af Pete som kunstner. Han er virkelig enestĂĄende! Jeg hĂĄber selv at kunne fĂĄ tid i kalenderen til at tage over og se ham i Amager Bio! :)
(PS den lille sviner til LOC er jeg dog ikke lige fan af!)
1. marts 2012 kl. 18:08
Ha ha, jeg kan såmænd godt lide LOC, men libertiner er han på INGEN måde :)
1. marts 2012 kl. 19:24
Nå okay forstod den måske lidt mere hård en den var så :) Jeg stemmer lige i med de andre -jeg kunne også sagtens bruge en del 2 :) Og så vil jeg i øvrigt lige tilføje jeg er stor fan af alle dine musik indlæg. Jeg synes det er så dejligt at læse om personen bag musikken :)
3. marts 2012 kl. 00:48
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Persontyper_og_historiske_erhverv/libertiner
Ud fra denne definition synes jeg egentlig at libertiner kan være meget rammende på LOC :)
Ved ikke lige med damerne, men hvis man tænker på diverse misbrug osv.
Men der er vist flere definitioner :D
4. marts 2012 kl. 00:43
Hmm, det synes jeg sĂĄ ikke. Men altsĂĄ, fokus iggĂĄ ;D
1. marts 2012 kl. 22:09
Det her er et virkelig, virkelig godt indlæg, Camille! Din fascination af ham smitter virkelig af og skinner tydeligt igennem her. Jeg mĂĄ ærligt – og en smule pinlig berørt – indrømme at jeg ikke kendte ham inden du introducerede ham. Tak for det, han er bestemt en spændende kunstner, der er værd at følge!
4. marts 2012 kl. 00:44
Sejt, det er jeg glad for at høre!
1. marts 2012 kl. 23:10
Fedt indlæg!
2. marts 2012 kl. 06:12
Fantastisk indlæg!
2. marts 2012 kl. 12:58
LOC kalder vist ikke sig selv en libertiner. Han har forklaret, at titlen til hans album henviser til hans egen observation ang. vores samfund, hvor de kvaliteter som før i tiden blev betragtet som værende negative (egoisme, sætte sig selv i scene, fornægtelse af samfundsmoral,at sætte egen nydelse over andres behov osv), i vores samfund ofte hyldes. Ordet “libertiner” var oprindelig ikke et positivt stempel at fĂĄ pĂĄ sig, hvorimod vi i dag har tendens til at tolke det som noget positivt- som du jo ogsĂĄ selv gør i indlægget;). Som LOC selv siger: “Libertiner er min hyldest til vores smukke ignorance, og den fantastiske afvigende adfærd den fører med sig. Det er ufiltrerede tanker fra en egoist med det, efterhĂĄnden normale, synspunkt at selvdestruktiv er det nye glad.” Jeg er LOC fan, som det nok fremgĂĄr;D.
Jeg ved ikke, om det er specielt fair, at bebrejde Pete for Moss misbrug. Hun er trods alt et voksent menneske, og mon ikke hun havde prøvet diverse “sjove” sager inden hun mødte Pete? SĂĄ pĂĄ det omrĂĄder er jeg helt enig med dig:). Dog vil jeg mene, at det store problem med narkomaner ikke er den skade de gør pĂĄ deres karrierer, men den skade de gør pĂĄ sig selv og deres nærmeste. Hans hjem peger vel i samme retning, for det viser, at han er ligeglad med de rammer han lever i. Det bygger jeg ikke pĂĄ hans samlermani – det er der jo ikke noget sygeligt i – men pĂĄ det lag støv der ligger pĂĄ alting, og den uorden det hele stĂĄr i. Normalt vil en samler jo skatte pĂĄ sin ting, og passe pĂĄ dem. Og Pete har jo masser af penge til at skaffe sig rengøringshjem. SĂĄ et beskidt, rodet hjem peger hen mod en mand, der har skadet sig selv, efter min mening. Han er sĂĄledes ikke anderledes and alle andre misbrugere, men forskellen pĂĄ ham og den gennemsnitlige narkoman er, at han stadig har penge nok til at vedligeholde sit misbrug, samtidig med at have rĂĄd til at beholde sit hjem. Det ændrer jo ikke det faktum, at han samtidig ogsĂĄ er poet og musiker, og endda er meget dygtig til disse ting. SĂĄ jeg har det meget dobbelt med ham. Generelt bryder jeg mig ikke om glorificering af misbrug eller misbrugere, men jeg har selv en masse musik stĂĄende, af kunstnere der ikke har været clean eller ædru i mange ĂĄr:). Ofte er er det bedste kunstnere, dem med en ødelagt sjæl eller et knust hjerte:).
Susie
2. marts 2012 kl. 13:45
Ang. LOC, sakset fra Wiki: “Libertiner ikke et konceptalbum, men tager udgangspunkt i L.O.C.’s liv og erfaringer med fokus pĂĄ dekadence.[2] Albummet skulle oprindeligt hedde Imens jeg venter pĂĄ at dø, men L.O.C. mente det mindede for meget om hans sideprojekt Selvmord.[3] Om albummet fortæller L.O.C., “Libertiner er min hyldest til vores smukke ignorance, og den fantastiske afvigende adfærd den fører med sig. Det er ufiltrerede tanker fra en egoist med det, efterhĂĄnden normale, synspunkt at selvdestruktiv er det nye glad.”. Jeg læser det ikke som om han benægter det skulle handle om ham. Men come on altsĂĄ, det var jo bare ment som lidt sjov! Det bliver da alt for tørt herinde hvis man ikke kan lave lidt sjov engang imellem ;)
Og btw nej, jeg ser det ikke nødvendigvis som noget potitvt at være libertiner (ved altsĂĄ godt hvad det betyder…).
Føler nok lidt jeg bliver belært i alt det du skriver her Susie. Nu kan jeg jo huske dig fra dine unge bloggerdage, så ved godt, at det ikke er din hensigt -men det bliver sgu lidt langhåret :D
Du gør lige præcis det som jeg skriver er sĂĄ øv nĂĄr folk gør -kloger sig pĂĄ en fyr som Doherty’s liv, uden nogensinde at have mødt manden OG netop blander det sammen med hans kunstneriske produkt.
Peter’s hjem i Paris er totalt rent og ryddet op, og det er der han bor til daglig. Hans Camden hjem er rodet, man der er ogsĂĄ mange hang-arounds + det er ret lille, og han er der ikke ret tit (men lĂĄner det gerne ud til venner). Hans hus i Wiltshire er mega bombet, men det er primært pga. de mange vandskader (faktisk er hele taget faldet ned). Tingene er er ikke fra hans nuværende bolig i Paris, de er alle fra Wiltshire (og nogle fĂĄ fra Camden), de har stĂĄet til opbevaring længe, faktisk flere ĂĄr -derfor er de beskidte.
Uordenen de stĂĄr i har han ikke noget med at gøre, det er kuratoren der har stillet det op…
Jeg ville virkelig sådan ønske for ham, at folk lige trak vejret en ekstra gang før de dømte ham -og måske gad sætte sig ordentlig ind i hans liv. Jeg gider egentlig ikke forsvare ham, jeg synes at han som privatperson har truffet nogle umanerligt dårlige valg. Men det er der rigtig mange mennesker der gør hver eneste dag, og dem har jeg ingen ret til at dømme.
Til gengæld vil jeg tillade mig at dømme hans kunstneriske talent, som er ekstraordinært!
I øvrigt har han haft en heroinblokade indopereret i maven indtil for ganske nylig, og han er helt stoppet med at sprøjte sig + ryge heroin. Hvis vi absolut skal ud ad narko-vejen… Det har haft en stor indvirkning pĂĄ hans kunst og den mĂĄde han arbejder pĂĄ, sĂĄ havde egentlig tænkt pĂĄ at nævne det i den forbindelse. Det er det eneste tidspunkt hans narkomisbrug er relevant at skrive om, det andet er bare sladder ;)
2. marts 2012 kl. 14:32
Nåe, sådan var det nu ikke ment belærende, det er vist bare den måde, jeg formulerer mig på;). Jeg prøvede bare at sige, at jeg syntes det er en svær balance, det der med at være glad for en kunstner, især en som man føler har bidraget positivt til ens liv, når personen samtidig er misbruger. Jeg var selv glad for Amy Winehouse, men følte samtidig et stik af ubehag, fordi jeg ikke var sikker på, om jeg bidrog negativt til hendes misbrug, sammen med alle de andre, der købte hendes plader. Det er svært for en misbruger at blive clean, når de har uhindret adgang til deres stoffer. Eftersom jeg derudover er meget glad for rock musik, er der også her en bunke musikere, der heller ikke ligefrem holder sig ædru og/eller clean. Og for mig hører det med i historien om dem. Jeg er selv vokset op med misbrug, jeg har set og kendt misbrugere hele mit liv. Jeg har set folk gå i stykker, snuble eller dø af skidtet. Derfor kan jeg ikke bare sortere det fra min kærlighed til eventuelle kunstnere. Det betyder ikke, at jeg dømmer Pete (altså i realiteten dømmer vi alle sammen jo hinanden, men jeg prøver at tage mig selv i det), men det betyder, på bedste Kierkegaardsk vis, at jeg accepterer ham, som det hele menneske han er, både som kunstner OG som narkoman. Tager det faktum, at manden måske har været ved at ødelægge sig selv, noget væk fra det faktum, at han er en dygtig kunstner? Ikke i min verden. Det er jo rigtig glædeligt, hvis han formår at holde sig clean, for ellers risikerer han jo, at slå sig selv ihjel. Du skriver jo også selv, at du ville nævne hans herionblokade i næste indlæg, så det er vel ikke en hel ligegyldig påvirkning narko har haft på hans liv? Og den diskussion syntes jeg er interessant, når vi taler om kunst; Hvordan hænger livet sammen med kunsten på godt og ondt. Det er jo dybt fascinerende, når mennesker der bliver ramt af livet og får ar på sjælen, formår at omsætte det til ord eller billeder, som vi andre, der også kender til ar på sjælen, genkender. For mig kan det virke enormt forløsende.
Ang LOC så er det et tilbagevendende tema fra sidste skive, der på en måde fortsætter på den nye, nemlig den jeg skrev (egenskaber der før blev betragtet som negative, bliver nu betraget som positive). I de forskellige interviews jeg har set/læst med ham, taler han flere gange om dette. Så ligesom du oplyser mig om Pete (hvilket er meget interessant, da jeg kun kender ham overfladisk, og ikke ville have købt og downloaded hans musik, hvis ikke du havde skrevet om ham i andre indlæg), så oplyser jeg dig om en kunster jeg er glad for, men som jeg føler en gang i mellem bliver misforstået,nemlig den gode Liam:).
Noget helt andet er, at din blog stadig opdateres pĂĄ min googlereader. Var der ikke noget med, at opdateringerne ville stoppe? Jeg skal have skiftet til bloglovin, jeg har bare ikke fĂĄet det gjort endnu. Jeg var vist medlem engang, men kan simpelthen hverken huske brugernavn eller kodeord:).
Susie
2. marts 2012 kl. 14:52
Jo, GR skulle stoppe med at opdatere nu her? Men godt det stadig virker :)
Jeg kan sagtens mærke, at misbrug er noget der ligger dig meget så sinde, bestemt. Det gør det egentlig også hos mig generelt, men i denne sammenhæng gør det egentlig ikke.
Jeg synes det er meget overdrevet hvis man overvejer ikke at købe et album, fordi pengene gĂĄr til narko og dĂĄrlig livsstil. Det mĂĄ folk altsĂĄ selv ligge og rode med. Jeg dyrker ikke Doherty’s kunst for at redde ham. Men jeg kan give lidt klammo-viden, som mĂĄske kan lette lidt pĂĄ samvittigheden hvis det er. NĂĄr Doherty som ung manglede penge til narko, sĂĄ arbejdede han som trækkerdreng -for rige mænd ;) Men det lader som sagt til du kender meget til misbrug, sĂĄ det er jo ikke nogen nyhed, at de vil gĂĄ til ekstremer.
At lukke øjnene for at Doherty har et narkomisbrug er naivt, og det synes jeg på ingen måde man skal. Men der er en klar tendens til, at det er folks primære fokus, og det er frygteligt, for han er SÅ meget mere og andet end det.
2. marts 2012 kl. 15:14
Det er jo rigtig træls, at han har måtte sælge sig selv, og det siger jo (som du skriver) noget om hvad misbrug er. Han er absolut ikke et af de mennesker, der har gået umærket gennem sit liv.
Som skrevet, har jeg jo heller ikke afholdt mig fra at købe musik af diverse kunstnere der har et misbrug, men tanken er der altid. Derfor er mit indlæg heller ikke en fordømmelse af dig, eller dit indlæg:). De eneste jeg hidtil har lagt på is, er kunstnere der begår ting som jeg mener uacceptable. Jeg ville fx aldrig købe musik som Chris Brown har lavet, fordi han har lammetævet mindst en kæreste.
2. marts 2012 kl. 21:50
Hej Camille!
Uden at have læst forrige kommentarer: Jeg er inkarneret fan af Pete og har været det siden de første Libertines sange. Og det er sgu ikke mange jeg møder, der kan sætte sig ind i det der med at være så interesset i en musiker/sangers liv (ihvertfald ikke Pete Doherty), at det også handler om selve kunstnerens liv og person. Og historien bag (både Pete og Carls historie, Pete og Kates og Petes egen). For mig giver hans tekster så meget mere mening, eller ihvertfald forstår man dem på en anden måde, når man ved hvad der ligger bag.. Og det er bare så meget! Og når man har det sådan, som jeg går ud fra du også har det, så kan man bare sagtens se udover Seoghør berømmelsen og den negative omtale med narkomisbrug.. Ej jeg er så ligeglad, det er jo en del af Pete, og ingen havde gidet skrive så meget om det, hvis ikke han havde datet Kate Moss. Jeg har aldrig elsket nogen anden kunstner på samme måde som jeg elsker ham.
- Synes derfor dette indlæg er mega fedt!!!
Jeg har fulgt din blog i nogle ĂĄr, og er altid blevet glad, nĂĄr du viser os din musiksmag og skriver om den, ikke kun Pete Doherty, det hele! Bliv ved med det, det er fedt, og fedt at læse det her indlæg og tænke at man selv kunne have skrevet det. Bortset fra jeg ikke har været pĂĄ The Cob Gallery og se hans udstilling – MEN Ă…H HVOR JEG VILLE GERNE!
Tak tak tak, du er nice!
2. marts 2012 kl. 21:58
PS: Misunder din tattoo til evig tid!
4. marts 2012 kl. 00:45
<3
4. marts 2012 kl. 10:25
[...] fik jeg ham, og min fascination af ham som kunstner, præsenteret i indlægget her. Hvis I har læst det, kan jeg nemmere uddybe her, så det vil jeg anbefale I gør -hvis det har [...]
9. marts 2012 kl. 13:40
Hvordan kan det være, at du fik lov til at besøge ham i hans hjem i Camden?
10. marts 2012 kl. 18:43
Det ved jeg ikke, han inviterede bare :)