
Under sommerens Northside festival tog jeg en snak med Mette fra The Asteroides Galaxy Tour. Jeg synes det er et af de sejeste bands i Danmark, og selvom de udfordrer min comfort zone rent musikalsk, så har de min dybeste respekt for det, og for at udvide min horisont -og rent faktisk levere et værdigt, kvalitetsbevidst alternativ til masseproduceret samlebåndspop, hvor der er noget at gå på opdagelse i, og lytte til. Der er masser af lag i deres musik, horn, strygere osv. og det er jeg jo stor fan af! Elsker når ting ikke nødvendigvis er, som man ellers umiddelbart tror.
Første del, som handler om selve musikken, får I her:
Det er ikke så meget perioder rent tidsmæssigt, men mere genrer der inspirerer os. Vi er f.eks. ret inspirerede af hiphop, både det nye og det fra 80′erne, og old school beats. Og så kan vi godt lide horn.
Så det er ikke så meget tiden og hele det koncept vi går efter, det er mere lydene som sådan. Det skal bare lyde rigtigt for os. Det er egentlig bare et spørgsmål om smag i virkeligheden. Vi prøver egentlig ikke at lyde som noget, eller nogen, bestemt. Vi blander bare det vi bedst kan lide, og det ender op med flere ting, for vi har en meget bred smag i bandet. Det er ikke for at lyde smart eller snobbet, vi har bare et behov for at være selvskabende, men selvfølgelig med referencer til det vi godt kan lide.
Vi går også meget op i vores lyd. Jeg synes der er noget nyere musik der lyder meget metallisk, nærmest Youtube-agtigt, fordi det er det mange unge produere, og kunstnere, er vokset op med. Der er ikke nogen der har sat plader på, og man har vænnet sig til den der forvrængede lyd i dårlig kvalitet. Der er rent faktisk folk der har det som ideal, og det kan jeg næsten ikke holde ud, det bløder helt i mine ører.
Den bedste indgangvinkel til vores band, og opvarmning til vores koncerter i Danmark, vil klart være at lytte til et af vores albums, og kigge i coveret eller på pressebilleder hvis det købes digitalt. Bare for at få et indtryk at stilen og sjælen i bandet og musikken, og så bare have det til at køre i baggrunden, f.eks. mens man går og vasker op. Sådan lige så stille arbejde sig ind på det. Sådan gør jeg selv med andres musik; Går og skaber mine egne billeder med afsæt i bandets univers.
Det er vigtigt ikke kun at vælge hits, for så får du ikke de der albumtracks med der gør hele helheden, limer det hele sammen, og gør at du forelsker dig i noget. Det er tracks som ikke kommer som en single i radioen, fordi formen ikke er radiovenlig, men det er ofte de sange man kommer til at elske allermest. Sådan har vi også tænkt vores nyeste plade, det er et samlet soundtrack til en lang tur, og så kan man skabe sine egne billeder. Vi kan godt lide at skrive om helte og gangsters, krig og kærlighed, og lave det hele lidt dramatisk. Tro, håb og indierock ;)
Anden del kommer senere, og handler om skønhedsrutiner, produkter og outfits :)
De spiller koncerter i DK fra d. 27/9 i Odense, og kommer forbi Holbæk, Vordingborg, Slagelse, Esbjerg og Herning, og senere d. 19/10 i Århus og 20/10 i Kbh. De får mine varmeste anbefalinger til en skøn aften ude med danseskoene, store smil og farverige cocktails -go, go, go!!
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
18. september 2012 kl. 16:29
Jeg overvejer at høre dem i Esbjerg – selvom det umiddelbart også er langt udenfor min comfortzone! Men må indrømme, at det skrevne tiltaler mg ret meget og med dine anbefalinger -kan det jo ikke gå helt galt! :)
18. september 2012 kl. 20:49
Elsker deres musik og Mette har jo den vildeste stil :)
19. september 2012 kl. 18:38
Det kan helt klart anbefales at se dem live! Jeg så dem på lille vega tilbage i 2009, og igen på store vega i år, og til begge koncerter var der den vildeste energi på scenen! De forstår jo virkelig at skabe en fest, og musikken er jo intet andet end fantastisk – lige til at blive glad af.
24. september 2012 kl. 15:43
[...] Hermed 2. del af mit interview med Mette Lindberg fra The Asteroids Galaxy Tour, om de lidt mere tøsede ting. I finder første del om musikken lige her. [...]