Kontakt

 

Er du interesseret i at komme i kontakt med Looklab.dk, kan du kontakte os via mail eller pr. telefon.

Har du generelle spørgsmål kan du skrive til:
info@looklab.dk

Har du spørgsmål omkring mulighederne for annoncering, partnerskaber, sponsorater o.lign. kan du skrive til:
partner@looklab.dk

Du kan også kontakte vores salgsansvarlige, Christian Kruse, på:
ck@looklab.dk eller pr. telefon: +45 40 54 64 72

ønsker du at komme i direkte kontakt med én eller flere af bloggerne kan du skrive til dem på følgende emailadresser:

acie@looklab.dk
sofie@looklab.dk
sara@looklab.dk
camille@looklab.dk
celine@looklab.dk
stine@looklab.dk
modeso@looklab.dk
stylejunkie@looklab.dk
healthjunkie@looklab.dk
styleintuition@looklab.dk
beyondblack@looklab.dk
allthingsdapper@looklab.dk

Hvis du vil sende noget til os, er vores adresse: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg.

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

Om Looklab

Velkommen til LOOKLAB!

På Looklab.dk finder du nogle af Danmarks allerbedste mode- og livstilsblogs. Vi elsker mode, stil, shopping, skønhed, mad, musik, design, kunst og en masse andet - og det vil vi gerne dele! Derfor er vi gået sammen om at skabe et fælles univers, et slags konsortium, hvor vi hygger og deler med hinanden og alle jer, der sidder ude på den anden side af skærmen. Vi opdaterer døgnet rundt, 365 dage om året med alt fra brudstykker af vores liv, vores bedste mode- og skønhedstips til dugfriske reportager om trends, streetstyle og mode events in real time!

Har du ris, ros, spørgsmål eller forslag til forbedringer? Så send en mail på  info@looklab.dk.

Vil du høre om mulighederne for kommercielle samarbejder på Looklab.dk, så er du velkommen til, at kontakte os på partner@looklab.dk eller ringe til Christian Kruse på tlf. +45 40 54 64 72. Vi elsker samarbejder der er sjove for læserne, for virksomhederne og for os - og i fællesskab kan vi skræddersy den helt rigtige løsning.

Vores adresse er: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg

Så ja - velkommen til Looklab, surf rundt og tag del i vores univers!

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

BLIV LOOKLAB FRIEND

 

 
 

Regler og vilkår for Looklab Friends

Ved at tilmelde dig som Looklab Friend modtager du fremover Looklab's nyhedsbrev, LOOKLETTER. Dermed er du altid sikret de seneste nyheder, konkurrencer og en helt ny vinkel fra os på Looklab. LOOKLETTER udkommer hver 3. uge og vil være dér I kan se os fra helt nye sider!

Looklab kan også sende emails med sponseret indhold og vi lover (amar' og halshug), at vi kun vil sende relevant information til jer. Fx om spændende lagersalg, VIP-events eller tilbud fra butikker, forretninger og onlineshops. Spam has never been cool ;-)

Ved at oplyse dit telefonnummer når du registrerer dig som Looklab Friend, vil du fremover ved udvalgte lejligheder, modtage en sms. Servicen er helt gratis.

Husk! Du kan til enhver tid afmelde dig som Looklab Friend og dermed også nyhedsbrevet samt sms-servicen fra Looklab.dk gennem vores nyhedsbrev. Men vi håber, at du vil synes ligeså godt om Lookletter, som vi gør ;-)

Luk

Hedi Slimane, Saint Laurent SS13

Egentlig gider jeg ikke skrive det helt store om sommerkollektionerne endnu. Der er alt for lang tid til det rammer butikkerne, og jeg er knapt nok begyndt at iføre mig efterårets juvelfarver og strik.

Jeg vil dog alligvel gøre en undtagelse, for der er én kollektion jeg har ventet på, ja nærmest de seneste 12 år. Siden dengang min Hedi Slimane fascination opstod. Jeg fulgte ham fra YSL til Dior Homme, i en tid hvor de fleste designere, især herhjemme, dyrkede en tungere boho-stil, og jeg var vildt betaget af, hvordan han fortolkede en helt ny herre-silhuet, og jeg var samtidig vildt misundelig over, at det var mænd han designede til.

Faktisk var jeg så fascineret, at jeg købte en statement tee påtrykt “Cause me pain Hedi Slimane”, velvidende,at den ikke gav mening, da hans navn udtales “Slimaahn”). Det var forresten en ung designer der hed “Henry Holland” der lavede den, og han var så ny, at man bare skulle skrive til ham personligt og overføre penge til hans konto når man ville købe en…

Heldigvis blev Slimanes designs smallere og mindre for hver kollektion, og jeg endte med at købe hans herre-designs (ligesom et utal af andre fashionable kvinder), omend forfærdeligt dyrt.

Selvfølgelig drømte jeg om, at han en dag ville designe til kvinder, men som bekendt forlod han pludselig Dior Homme, og helligede sig sin anden store passion, fotografi.

Så var der stille om ham i nogle år på modescenen, og pludselig blev det offentliggjort, at han ville indtage chefdesignerstolen hos YSL femme, og ikke nok med det, så ville mærket nu skifte navn til bare “Saint Laurent”. Rimelig drastisk for et mærke, der bl.a. er kendt for sit YSL logo + “Y” låse på tasker.

Der var derfor lagt op til noget stort, på mange måder, da kollektionen endelig blev præsenteret i Paris i går:

Blev mine ekstremt høje forventninger indfriet? Til dels. Jeg kan på mange måder fornemme Hedi Slimane i oventående outfits. Det sorte, slanke univers med læder, pailetter, blonder og lav bukselinning på ægte rock-manér. Jeg kan også genkende det oprindelige YSL sjæl, med smokingen, femme-fatale looket, og feminint taljefokus. Og så synes jeg det er fantastisk at se, hvordan de to universer smelter sammen i f.eks. Stetson-hatten med ekstra stor skygge eller den semi-transparente kimono-maxi. Rock’eren møder lady’en.

På den anden side, så har jeg bare ikke lyst til at løbe ud og købe det hele -for det hænger faktisk allerede i mit skab (minus hatten, der har jeg kun den rigtige Stetson). Billedet yderst til venstre kunne have været Kate Moss for 10 år siden (eller i dag for den sags skyld…) i en af hendes vintagekapper, og resten kunne hun, Alison Mosshart, Joan Jett el. lign. have haft på for nyligt. Der er ikke rigtigt noget der skriger “Nyt” som sådan. Pænt, det er det. Cool as hell. Men det er et look der er relativt nemt at skabe selv med hvide skjorter, læderbukser og pailletter. Selvfølgelig kan det fra “Saint Laurent”  jo meget vel sidde bedre (det kommer nok an på kropsformen), og kvaliteten er højere end det fra Highstreeten. Men det er så også en del tusinde sparet.

Det kan være jeg får et andet syn på det når det rammer butikkerne næste år, og man for alvor kan fornemme de enkelte ting, men lige nu kan jeg ikke få øje på et eneste musthave jeg vil spare op til. Selvom det jo egentlig er lige min stil.

Det var den ene del af kollektionen. Så er der en anden del, som jeg ikke helt forstår:

Jeg ved ikke om man skal tilskrive den tiden som Slimane har tilbragt i LA, eller om det er et forsøg på netop at nyfortolke mærket på en retrospektiv måde (ja, det kan man godt, ha ha), men mest af alt, så ligner de to maxikjoler noget som Nicole Richie eller Olsen-tvillingerne kunne have haft på for nogle år tilbage. Jeg ser godt nok rock-referencen i både frynsenederdelen og den store pels a la 70′ernes Anita Pallenberg/Marianne Faithful (som jeg jo elsker), ja selvfølgelig også i maxikjolerne, men personligt synes jeg bare ikke der er gået lang nok tid, siden stylisten Rachel Zoe sendte sine små kloner i dette look ud over hele USA?

Er boho’en mon så småt ved at liste sig tilbage på modescenen? Et look som mange designere nødigt har villet associeres med de senere år, og et look som mange skandinaver har flygtet fra? “Isabel Marant” sender også flere og flere mønstre, flæser og pailletter/perler ned ad catwalken for hver sæson… det bliver da interessant at følge udviklingen.

Finally presented Hedi Slimane his new collection for “Saint Laurent”. Long awaited!

 

Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook

17 kommentarer til “Hedi Slimane, Saint Laurent SS13”

  1. lafemmealamode skriver:
    2. oktober 2012 kl. 17:58

    OMG, I’m so lovin this collection! The hat is stunning, very Lanvin from his previous season! Designer copies designer?!? ;)

  2. Liz skriver:
    2. oktober 2012 kl. 17:59

    omg I love the top look on the far right!

    http://lavieenliz.com

  3. Miriam skriver:
    2. oktober 2012 kl. 18:14

    Jeg bliver nok aldrig den store fan af cigaret-bukser, men udover det er jeg ret forelsket. Jeg synes dog stadig, at navneskiftet er totalt hul i hovedet.

    • Camilleskriver:
      3. oktober 2012 kl. 19:18

      Enig.

  4. Fie skriver:
    2. oktober 2012 kl. 20:13

    Synes du har ret i, at der ikke rigtig er noget epokegørende nyt i hans kollektion; det hele er nærmest set før, bare fortolket af andre.
    Ikke desto mindre elsker jeg looket på billede #5, den stramme og skarpe silhuet som blødes op af sløfen. Ud over det har jeg svært ved at se mig selv iført noget af det, da udskærningerne i knapt halvdelen af kollektionen er ret voldsomme i min optik. Dog synes jeg det er ret fedt, at boho-looket måske er på vej tilbage i modebilledet efter at have været dømt no-go så længe!
    Skulle lysten melde sig, så kopieres det hele jo ganske nemt. Tror, vi alle har delelementerne hængende i garderoben.

    Men fedt du viser det, for hele looket er så tilpas dejlig tungt og efterårsagtigt, at det sagtens kan tages “i brug” allerede nu ;)

    Klem Fie
    - http://afashiontaleblog.wordpress.com

    • Camilleskriver:
      3. oktober 2012 kl. 19:24

      Ja, det kan nemlig nemt bruges nu her -det vil jeg vove at påstå, at en masse også allerede gør, ha ha ;)

  5. Jane skriver:
    2. oktober 2012 kl. 20:48

    Vil bare sige ‘respekt’ for et gennemarbejdet, vidende indlæg. Du har sgu styr på (mode)sagerne, Camille. Ikke at jeg var i tvivl :-)
    - Og jeg er stadig depri over navneskift og farvel til det fantastiske YSL-logo. Det er altså næsten helligbrøde.

    • Camilleskriver:
      3. oktober 2012 kl. 19:24

      Mange tak :)

  6. Annika Kærulff skriver:
    2. oktober 2012 kl. 21:02

    Fed kollektion! men forstår godt hvad du mener med den sidste del af kollektionen :-)

  7. manjalytz skriver:
    2. oktober 2012 kl. 21:08

    Rigtig spændende indlæg at læse, Camille! Meget gerne mere af det :D (dermed ikke sagt, at resten ikke er spændende altså ;))

    • Camilleskriver:
      3. oktober 2012 kl. 19:25

      Cool, det er jo lidt mere teksttungt end så meget andet :)

  8. Lauren W skriver:
    3. oktober 2012 kl. 06:44

    What a fantastic collection!

    xx lauren
    http://slowburnfastburn.com

  9. Mette | Trendish skriver:
    3. oktober 2012 kl. 08:16

    Hmm, om man ser det den ene eller den anden vej, så er det en lækker kollektion efter min smag:)

  10. Kinnie skriver:
    3. oktober 2012 kl. 17:57

    Jeg kan rigtig godt lide kollektionen! Det er vildt cool. Men er helt enig i, at den ikke er nyskabende som sådan og den er nem at kopiere fra highstreet… Fatter næsten ikke at de nederste billeder er fra samme kollektion. Jeg er personligt så langt fra boho, som man kan komme;-) Så det er jeg ikke så meget til…

    Også lige et lille sidespor: Henry Holland? Er det ikke ham der står bag House of Holland i dag?

    • Camilleskriver:
      3. oktober 2012 kl. 19:25

      Det er det nemig ja :)

  11. Hanne skriver:
    4. oktober 2012 kl. 16:17

    Jeg syns det er noe merkelig Roverto Cavalli over de siste lookene. Med andre ord; nothing new.

  12. Christina skriver:
    4. oktober 2012 kl. 20:23

    Det er lige præcist den her type indlæg, hvor det er helt tydeligt at du har holdninger og forholder din til trends og tendenser, reflekterer over de forskellige looks og stil-arter, der gør at din blog er så forbandet god!
    Og det er derfor jeg gang på gang vender tilbage til din blog, tiltrods for at jeg ikke ejer noget sort eller gråt tøj og oftest er iført en omgang pastelfarver der kunne være taget direkte ud af Tommy Hilfiger eller Ralp Laurens sommerkollektioner.

    Helt fantastisk indlæg – det er så fedt med en modeblogger der reflekterer over moden og ikke bare viser det nyeste køb :)

    Christina